JPJacobsen_1911

108 KAMPEN FOR L IV E T Liv uden for at begynde paa Fortsættelsen, for saaledes gaar det til i det virkelige Liv. Holger Drachmann har for­ modentlig ment det samme, den Gang han sagde, at man kunde da virkelig ikke slutte en Roman; hans „Forskrevet“ glider ud i vagt Drømmeri og ender egentlig slet ikke. Ja­ cobsen bruger ligesom Henrik Ibsen i de senere Dramer den eneste mulige Slutning: Døden. „Marie Grubbe“ og „Et Skud i Taagen“ slutter med Heltindens Begravelse, „Niels Lyhne“ „dør Døden, den vanskelige Død“ , „To Verdener“ ender med, at den syge Kvinde drukner sig, og „Fru Fønss“ med Afskedsbrevet fra den døende Moder. I Efteraaret 1880 følte Jacobsen sig rask og arbejdsdygtig, nu skrev han Slutningen af „Niels Lyhne“ . Paa denne Tid fik han Besøg fra København, først af Holger Drachmann, saa Herman Bang; det første Besøg var til stor Glæde for begge Parter; i et Brev, Drachmann efter at være vendt til­ bage til Hovedstaden sendte Jacobsen, hedder det bl.a.: „Der er en Ting, som jeg med disse Linier gerne vilde sige dig: jeg mindes ingensinde at have set et saa smukt Udtryk for Broderkærlighed, som jeg blev Vidne til under mit korte Ophold i din og din agrariske Broders fælles Lejlighed. Sligt gør godt.“ Om Herman Bang, som under en kort Visit for første Gang talte med sin ældre Digterfælle, sagde J. P. Jacobsen, at han gjorde et meget behageligt Indtryk. Den 2. December K1.4£ om Morgenen blev det sidste Ord i „Niels Lyhne“ skrevet, og den 9. December kom Bo­ gen ud. Georg Brandes skrev en rosende Kritik i „Morgen­ bladet“ , men hverken med denne eller andre Anmeldelser var Jacobsen tilfreds; de var rosende nok, syntes han, men han var bange for, at Rosen ikke var ment, at man roste af Hensyn til ham. Der kom ikke nogen anden Udgave før 1885, første Oplag var rigtignok ogsaa omtrent tre Gange