JPJacobsen_1911

KAMPEN FOR L IV E T 109 saa stort som i sin Tid „Marie Grubbes“ ; men Jacobsen føl­ te sig alligevel skuffet over sin nye Bogs Skæbne. Det var derfor en stor Opmuntring for ham, da han hørte, at de to norske Digtere, Ibsen og Kielland, var begejstrede for hans Værk, og han citerede stadig deres Udtalelser i Breve til Vennerne i København. Ibsen havde sagt: „Niels Lyhne er den bedste Bog i dette Aarhundrede,“ og havde læst højt af Bogen til sine Aftenselskaber; Kielland havde skrevet til Hegel: „Den Bog er den største, som er kommen i min Tid, synes jeg, og der er uendelig meget at lære og beundre,“ og han havde spurgt, om Jacobsen boede i Thisted, han vilde gerne træffe ham, naar han kom til Danmark. Havde „Ma­ rie Grubbe“ uden Grund vakt nogen Forargelse, saa vakte „Niels Lyhne“ ligesaa ugrundet den vildeste Forbitrelse. „Fædrelandet“ bragte den 3. Februar 1881 en ottespaltei Artikkel om den nye Roman; Bogen, dens Forfatter og den Retning, han tilhører, fordømmes uden Naade; det eneste, der overhovedet kan passere i Romanen, er Fennimores Fortvivlelse, da hun faar Budskab om sin Mands Død. „Den­ ne Del af Fortællingen er præget af mere Alvor end alt det øvrige og viser, hvad Forfatterens Evne vilde kunne udrette, dersom hele hans Retning ikke var falsk og fordømmelig, hedder det med ægte „fædrelandske“ Udtryk. Otte Dagese­ nere modtog Jacobsen følgende manende, for Nutidslæsere særdeles komiske Epistel, som var sendt ham anonymt un­ der Forlagets Adresse. „Hvor kan De forsvare for Deres Samvittighed at be­ sudle Deres store Gaver, som De har gjort det ved at skri­ ve en Bog som Niels Lyhne? at trække dem, Gaverne, ned i Smuds og Lavhed ved at skildre saadanne modbydelige Forhold som Niels Lyhnes til de tre lave fæle Fruentimme­ re; derom drejer sig hele Bogens Indhold; det er Kærlig