JPJacobsen_1911

KAMPEN FOR L IV E T 115 Middag hos Møllers, hvor endnu en Overraskelse ventede den i Forvejen helt overvældede Hædersgæst, nemlig et Fødselsdagsselskab, bestaaende af de Venner, han holdt mest af: Alexander Kielland med. Frue og Edvard Brandes, en saadan Opmuntring gjorde den syge Digter glad for lang Tid. Han var i det hele meget taknemmelig for Opmærk­ somheder, saaledes fortæller han engang i et Brev med me­ gen Stolthed Broderen, at han Nytaarsmorgen har faaet en udsprungen Syréngren tillige med et anonymt Brev fra en Dame, som takker ham for alt, hvad han har skrevet. Jacobsen havde haabet, at han i København skulde kom­ me til flere Kræfter, men han blev i Virkeligheden Dag for Dag mere daarlig; det skjulte han heller ikke for sig selv. I Foraaret 1882 skrev han den Novelle, der skulde være hans Afsked først og fremmest med Vennerne, dernæst med hele det danske Folk. „Fru Fønss“ er sikkert blevet til for Bre­ vets, Afskedsbrevets Skyld. Novellen er skrevet i ganske smaa Afsnit med lange Mellemrum; det var navnlig Slutnin­ gen, han ikke kunde faa skrevet, det var saa tungt at skulle sige dette Farvel; men paa en dejlig Foraarsdag, den 12. Maj, fik han dog skrevet den døende Fru Fønss' Afskeds­ brev til sine Børn, den dødsmærkede Digters Farvel til dem, han holdt af. „Men det er ikke det Farvel, som er det sidste til Jer, det vil jeg sige saa sent, jeg tør“ , lod han Fru Fønss skrive det kom ogsaa til at vare endnu to Aar, før han sagde det si ste Farvel til Vennerne og forlod København for bestandig. Den Dag, Jacobsen havde fuldendt denne sin sidste No­ velle, skulde han spise til Middag hos Vilhelm Møllers. Her havde man ventet længe paa ham, da han meget bevæget traadte ind i Stuen og fortalte, at nu var han færdig med „Fru Fønss“ , og at han til Slut havde skrevet et Brev, som 8*