JPJacobsen_1911

120 KAMPEN FOR L IV E T Dag, og da næste Sommer oprandt, vovede den syge Digter ikke at tage imod sine Venners ivrige Indbydelser til atter at flytte til Humlebæk, men undskyldte sig med, at Axel Helsted malede ham, saa han maatte nødvendig blive i Byen. Vilhelm Møllers rejste, og Jacobsen sad tilbage i sin triste Stue i en stor Lænestol med Puder i Ryggen og blev malet af Helsted. Af og til fik de to, Maleren og hans Model, et lille opmuntrende Besøg af Georg Brandes, som netop paa den Tid opholdt sig i København. Det havde været en Sorg for Jacobsen, at han følte sig for svag til at tage med sine Venner til Humlebæk; men han lod sig paa ingen Maade mærke dermed, hvad de to følgende Breve til Fru Møller viser, ligesom man af dem ser, at han trods sin Sygdom hav­ de bevaret den mest levende Interesse for sine kære Planter. fryser i alt Fald, naar jeg drikker min Formiddagsbajer i Kongens Have, tiltrods for Vinterfrakken. Ellers er jeg i Dag i det gnavneste og ærgerligste Humør af Verden, for ser De, der var nogle Blomster, der skulde til Humlebæk, og de er ikke komne, skønt de skulde have været her i Lør­ dags, men det er ikke det værste; der er kommet en Med­ delelse om Blomsterne, og af den fremgaar det, at der aldrig har været saadan en Idiot til som den tyske Gartner. Jeg havde skrevet til ham, at han foruden noget andet Pilleri skulde vælge to nye og ualmindelige Potteplanter, der eg­ nede sig til Stuekultur — og ved De saa, hvad Bæstet sen­ der? En Kamelia og en Rhododendron! det almindeligste af det almindelige og det umuligste til Stuekultur. — Ja, De kan sagtens le ad mig, men næste Gang De ser mig, vil De finde mig graahaaret.......... 26/s 1884. N y A d elgade 5. Men det er jo tidligt at ynke os for Varmen, jeg