JPJacobsen_1911

VI. SIDSTE AAR I THISTED

Den, der skal dø, kære Børn, er saa fattig; jeg er saa fattig for hele denne dejlige Ver­ den, som na i saa mange Aar har været mit rige, velsignede Hjem, den skal tages fra mig og min Stol skal staa tom, Døren skal luk­ kes paa mig og jeg skal aldng sætte min Fod der mere. Derfor ser jeg paa Alt med den Bøn i mit Øje, at det skal holde af mig, derfor kommer jeg og beder Jer elsk mig med hele den Kærlighed, I en Gang gav mig , for husk paa, det at mindes, det er al den Del i Menneskenes Verden, der fra nu af vil være min. Blot at mindes, slet ikke mer. (Af „Fru Fønss“ .)

R e js e n fra København til Thisted havde anstrengt J. P. _Jacobsen saa meget, at han i den første Tid absolut intet kunde foretage sig, hverken læse, skrive Breve eller gaa Ture; naar det var tilstrækkeligt varmt i Vejret, laa han hele Dagen i sin Hængekøje i Haven. Hen paa Efteraaret var han atter nogenlunde kommet til Kræfter, saa godt som det paa hans Sygdoms nuværende Stadium lod sig gøre, og glædede sig til sammen med Broderen at indrette en hyggelig Lejlig­ hed i nogle Værelser, der før havde været benyttet til Kon­ tor. Han begyndte at tale med Broderen om at købe nye Møbler til et Arbejdsværelse, kunde dog ikke bestemme sig og spurgte sin Broder: „Synes du i Grunden, det er Uma­ gen værd?“ Da William Jacobsen opmuntrede ham til Kø­ bet, besluttede han sig ogsaa til det, for, som han sagde, der var jo ikke noget forgjort i det, og han kunde vel altid faa lidt Glæde af de nye Møbler, inden han døde. Da han havde faaet Møblerne, var han ogsaa meget glad for dem, som det ses af nedenstaaende Brev til Fru Møller.