JPJacobsen_1911

128 S IDSTE AAR I T H IS T E D helt forskellig fra Broderens og Forældrenes, og der var de mange Smaaminder fra Barndommen og Ungdomsdrømme­ rierne fra den Gang, han gik paa Dahis Kursus i Køben­ havn, saa det var ikke underligt, at Samtalerne trak ud, og at man ikke kom i Seng før henad to. Det gjorde nu heller ikke saa meget, for Jacobsen kunde ikke sove, i den sidste Tid end ikke ligge ned i Sengen; han sad da op med Panden trykket mod Haandfladerne og Albuerne støttet paa et Spil­ lebord, hvis ene Plade var slaaet ud over Sengen. I Marts forværredes Jacobsens Sygdom med eet, og i April var baade han og hans Familie klar over, at der ikke var langt igen. I Begyndelsen af April fik han Bud fra sine to trofaste Venner, Vilhelm og Agnes Møller, om at de, efter hans Broders Opfordring, vilde komme og besøge ham til Fødselsdagen. Jacobsen var lykkelig som et Barn over, at han skulde se dem igen, han havde saa meget, han vilde tale med dem om; det skulde rigtig blive en Festdag. Saa blev det den 7. April, og Vilhelm Møllers kom, men Jacobsen var tavs og meget forknyt ; han havde faaet Lyk­ ønskninger nok, endogsaa fra ham personlig ubekendte Kunstnere; men een af de Venner, Jacobsen holdt mest af, havde glemt ham. Det i Forbindelse med en Notits i „Poli- tiken“ havde nedstemt ham og tildels ødelagt Dagen for ham. I „Politiken“ for den 6. April 1885 stod der: „Digte- ren J. P. Jacobsen, der opholder sig i Thisted, er for Tiden betænkelig syg.“ Dette Nummer af Bladet kom til Thisted den 7., og uden at ane, hvad der stod, bragte man Jacobsen Avisen om Morgenen. Vilhelm Møllers blev kun et Par Da­ ge i Thisted; den 10. April tog de Afsked med Jacobsen. Hele Formiddagen havde han ligget paa en Chaiselongue, og Fru Møller havde siddet hos ham, der var ikke blevet talt meget, dertil var de nok for bevægede begge to, de vidste