JPJacobsen_1911

BARNDOM I TH IS TED

14

Foraarets og Sommerens Blomster finder man her, og om Efteraaret vilde Blommer og Hybenroser. Her var fortræf­ feligt at botanisere, og Peter elskede allerede som lille Dreng Blomsterne. Længe kunde han sidde derude ved Silstrup og stirre paa Blomsternes Farvepragt, ganske overvældet af al den Skønhed, han saa. Var der en Plante, som han fandt særlig smuk, tog han den op med Rod, han gjorde det saa nænsomt, saa varsomt, som mente han, Blomsten kunde føle og lide. Intet Under da, at han lærte at tage Blomster op saaledes, at hans Professor i Botanik mange Aar senere, naar han rigtig vilde rose sin Yndlingselev, kunde sige: „Nej, der er ingen, der kan tage en Blomst op som han. Som han kan! saa blødt, saa blødt, og saa hele Roden kom­ mer med!“ Saa var der ogsaa de morsomme Skovsnegle og andre Smaadyr, som trivedes i Kløfterne ved Silstrup; men det bedste af alt var dog Moleret med Aftryk af Forverdenens Dyr og Planter; mangen interessant Opdagelse blev gjort paa disse Søndagsudflugter, og den lille Videnskabsmand lærte sig stedse bedre at tyde og klassificere Aftrykkene. Nu kom der en Tid, hvor Peter opgav „Digtningen“ for helt at give sig hen i sit Kald som „Naturforsker“ . I Skolen havde de begyndt paa Fysiken og Kemien; han maatte have sig et Laboratorium, det var en given Sag; men det var ikke saa helt let endda at skaffe sig det, for Faderen, allermindst han, og Moderen maatte jo ingen Ting vide. Men saa fandt han da en Dag et tomt Loftsværelse i en af de store Udbyg­ ninger, der hørte til Købmandsgaarden; der kom aldrig nogen, saa man kunde faa Lov til at være i Fred. Kamme­ raterne blev hentede, og det Værelse, hvor de i Fremtiden skulde drive deres hemmelige Kunst, blev højtideligt fore­ vist. Efterhaanden fik de samlet Redskaber, Syrer, og hvad

Made with