JPJacobsen_1911

II. FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN „ Og Aarene svandt, og Verden var ikke mer, den Vidunderlighedsverden, denførhavdeværet; disse dunkle Kroge bag de trøskede Hyldetræer, disse hemmelighedsfulde Loftskamre . . . Aaen med dens fantastiske Skatte af Dyr og Planter og Sandgravens vilde Bjærgskrænter med deres sorte Springstene og sølvglimtende Granitbrok­ k e r — det var Altsammen kun fattige Blomster, Dyr og Stene; Feens straalende Guld var vis­ net til Løv igen.“ (A f „Niels Lyhne“.) E fter Sommerferien havde Peter maattet tage Afsked med Kammeraterne i Thisted, med de hemmeligheds­ fulde Loftskamre, med Limfjorden og de kære Silstrup Ban­ ker, og nu gik han rundt og saa paa København, den lange, opløbne sekstenaars Dreng. Lidt fyldig i Ansigtet, med en fin Rødme paa Kinderne, Næsen var smukt formet, ganske svagt krummet, Munden stor, Læberne brede og fyldige med et Drag nedad i Mundvigene, Ørerne, det mindst kønne ved ham, store og udstaaende, hans mørke kraftige Haar faldt stridt ned over den ene Side af Panden. Øjnene var kloge og livlige med det Skær af Barnlighed, der præ­ gede hele hans Udseende, og som kun slet harmonerede med de voksne Klæder. Kort Figurtrøje, nedfaldende Flip, Slips og gul Vest med afstikkende brune Tegninger, lange Benklæder, Fjedersko, hvis Hæle altid var skæve udefter; paa Hovedet en Kasket af Form som Studenterhuerne, men med bredere Skygge. Kasketten fandt dog kun en kort Tid Naade for hans Øjne, saa skrev han hjem efter Penge til en Silkehat, en Hovedbeklædning, han altid senere brugte.