JPJacobsen_1911

FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN

31

Hendes Natur lignede paa mange Punkter hans. I et af Brevene fra denne Tid bebrejder hendes Moder de to sytten- aarige, at de ikke er som andre unge; Moderen skriver blandt andet til Jacobsen: „Du og Anna er større Drøm­ mere, end jeg var. Du murer dig inde med dine Bøger og dine Planter, hun med sit Sytøj og sine Tanker.“ De smaa Billetter, der udveksledes mellem Peter og Ven­ inden i Thisted, blev snart til lange, alvorlige Breve. Han skriver til hende, at Thistednyhederne interesserer ham ikke, han vil, at hun i Stedet skal fortælle ham alle sine Tanker, saaledes som han altid skriver til hende om de Meninger og Ideer, han i Øjeblikket er opfyldt af. Og hun følger hans Opfordring, i et Brev fra 5. Februar 1865 skil­ drer hun for ham et Dameselskab med al dets Tomhed og Pjatten og udvikler nu, som han ønskede det, sine Meninger for ham. Samme Brev slutter hun med at skrive: „Du skri- om du maa beholde mine Vers, det er mig kært, at du bry­ der dig om dem.“ Brevene mellem dem bliver nu mere og mere fortrolige og alvorlige; de ‘ begynder at drøfte religiøse og naturviden­ skabelige Problemer med hinanden, han skriver begejstret til hende om den store, vidunderlige Natur, og han med­ deler hende sine religiøse Grublerier; hun advarer ham mod at udgrunde Guds Natur og søger at styrke ham, naar han tvivler. „Gud har ikke sat os her i Verden for intet,“ skriver hun engang til ham. Anna havde spillet en Rolle i hans Barndomsrimerier, i Viserne fra de sidste Skoleaar i Thisted havde han kaldt hende Prinsessen; naar han nu sad i København og en og anden Gang længtes efter sin Barndomsprinsesse, rimede han ogsaa, og engang blev disse Rimerier til et ganske net lille Digt, som han kaldte „Fjærn“ . Det er fra 1865 og er