JPJacobsen_1911

FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN

33

dagsselskaberne i Hjemmet paa Vesterbrogade, var der i hvert Fald een til, der vidste det, det var Anna. I 1867 skri­ ver hun til Jacobsen: „Det var naturligvis en stor Fejl af

mig at skrive til dig Digteren, thi hvad vilde Efterverdenen dømme, hvis den fandt mine Breve, det er derfor min Bøn, at du brænder dem og navn­ lig dette.“ Det var et hyggeligt Hjem at komme i. Husmoderen, en moderne, intelligent Dame, der delte de unges Interesser, og som forstod at knytte de unge Mennesker sammen, Døtrene, den ene livlig, skælmsk og altid i straalende Humør, den anden, den dybt alvorlige, drømmende, me­ lankolske Anna, maatte nok

J. P. Jacobsen c. 1863 .

kunne faa de unge til at holde af dette Hjem, hvor man frit kunde udtale sine Ideer; og hvor man højlydt kunde kæmpe en Kamp for sine Anskuelser. Den lille Kreds var meget litterært interesseret, en Aften blev det saaledes foreslaaet, at enhver af de tilstedeværende skulde skrive et Digt i Dialekt fra hans Hjemstavn. Der blev udsat en Præmie for det bedste, og Jacobsen vandt Præmien for følgende Digt i Thybomaalet: Dæ vaar en Gaang en bitte Dreng saa fred æpaa sin Krop. Han sow, saa snaar han kom i Sæng aa wovne siile op. Anna Linck : J. P. Jacobsen