JPJacobsen_1911

34

FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN

Han kund drik Mjælk i Balliewis som nowne Tyerkall. Aa aalting aad han som en Gris, aa hvad de no ku fail. Men hværjæn, der er gjæv aa raar, den goer jo Guj i Wold. Aa derfor blow mi fied Baarn da i en Kowring kwold. Men man kunde paa disse Onsdagsaftener blive inspireret ti! Digte af en anden Natur. „En Aften havde jeg ude hos M .................s ,“ skriver J. P. Jacobsen i en Art Dagbogsoptegnelse, „hørt en Historie om en Mand, der efter at have hørt et Musikstykke om Elver­ piger var gaaet hjem gennem en Skov og her pludselig havde hørt alle de vilde Toner klinge igen og set Skov­ pigernes Dans og Dagen derpaa var bleven fundet besvimet ude i Skoven-------------- En anden Aften, i Foraaret 1866, henimod 2, gik jeg igennem Lykkesholms Alle til Harsdorfsvej, hvor jeg boede (Nr. 5). Der duftede stærkt af Lønblomster (Acer) og nys ud- sprungne Balsampopler, hvilket i Forbindelse med Maanens underlige Belysning vakte en vis bakkantisk Stemning hos mig, i hvilken Fortællingen om Skovdansen gik op for mig: „i Aand og Sandhed“ . Det skulde blive en Romance.“ Romancen vilde ikke lykkes for ham, fortæller han vi­ dere ; det blev i Stedet for til den Række Digte, han kaldte „Hervert Sperring“ . „Saa blev da den Form, i hvilken Digt­ ningen foreligger, valgt. Hele mit eget Drømmeliv skulde lægges deri i alle dets Nuancer, med al dets Fryd og Smerte.“ I disse Aar dyrkede Jakobsen med stor Iver sine to Hoved-