JPJacobsen_1911

FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN

35

interesser, Litteraturen og Botanikken. Da han seksten Aar gammel kom til København, havde han allerede gennem-, pløjet Holberg, Wessel, Oehlenschlæger, Ingemann og Jo­ han Ludvig Heiberg, ligesom han havde et temmelig godt Kendskab til Tode og P. A. Heiberg; han fulgte ogsaa med Nutidslitteraturen, læste f. Eks. Bjørnstjerne Bjørnsons Bøger, efterhaanden som de udkom. Atten Aar gammel havde han læst hele Goethe, Schiller og Wieland. Indenfor Botanikken havde han nu fundet sit Speciale, Algerne. Da han først havde opdaget denne interessante Del af Plante­ riget, kunde han selvfølgelig paa ingen Maade faa Tid til at læse sine Lektier til Kursus. Om Sommeren, fortæller For­ fatteren Erik Skram, hvem Jacobsen gik paa Kursus med fra 65 til 66, kunde man altid være sikker paa at træffe J. P. Jacobsen ude ved Stadsgraven, hvor han hele Dage igennem laa og fiskede efter Alger. Paa Kursus gjorde han en ret ynkelig Figur; han var lang og mager, lidt foroverbøjet og trippende i sin Gang. Den livlige Dreng, som i Thisted altid med Glæde lystrede Parolen: Peter, gaa ind og underhold Damerne! var nu blevet til en tavs, forlegen, undertiden lidt kejtet ung Mand, som ikke holdt meget af at lukke Munden op, allermindst, naar han skulde høres. Det mærkeligste ved ham var, at han skrev nogle Stile, som Kammeraterne ikke forstod et Muk af. Skrev han om Munke og deres Selvpinsler, blev Stilen til en psykologisk Afhandling, som sagde, at Munkenes Selvpinsler til syvende og sidst kun var dem en sanselig Tilfredsstillelse. Det hændte iøvrigt ofte, at hans Stile var fulde af de mærkværdigste Paastande, som han al­ drig vilde indlade sig paa at forklare nærmere. Naar Lære­ ren spurgte ham, hvad han egentlig havde ment med dette eller hint, svarede han blot, at saadan syntes nu han, og saa