JPJacobsen_1911

40

FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN

Det bliver da bestemt, at Peter skal forsøge sig endnu en Gang. Den unge Jacobsen lader til at have været temmelig nedslaaet over den mislykkede Eksamen. Han viser sig ik­ ke hos sine Venner paa Vesterbro og lader i lang Tid ikke høre fra sig, indtil Anna sender ham følgende Linier: Kære Peter! Jeg havde besluttet aldrig at skrive til dig mere; thi du har ved din Tavshed vist mig, at du ikke bryder dig om mig. I Nøden skal man kende sine Venner, det er ikke rig­ tigt, at du skyder dine Venner fra dig i din Sorg. Der var en Tid, da du ikke skjulte en Tanke for mig. Har du fundet ham, der vil dele din Sorg og din Byrde? Søg ham, og du skal finde ham, har han sagt. Hun skriver saa om deres tidligere Venskab og slutter det nydelige lille Brev med: „Jeg har jo saa mangen smuk Tan­ ke at takke dig for. — Din Veninde Anna.“ Saa begyndte han da igen at gaa paa Kursus og anstreng- te sig hæderligt for ikke at vise sine kære Alger al for me­ gen Opmærksomhed; men hvad hjalp det, at det botaniske Studium for en Tid blev lagt til Side, naar en ny Passion straks gjorde det af med alle gode Forsætter. Botanik og Æstetik havde fra hans tidligste Barndom skiftevis helt be­ hersket ham, og nu viste Æstetikken sig for ham i Skikkelse af en skøn, ung Balletdanserinde, det er tilgiveligt og for- staaeligt, at han paany glemte, at han læste til Eksamen. Den purunge Pige med de fine, ædle Træk og den ynde­ fulde Skikkelse, som ved sin Debut som Solodanserinde paa det kongelige Teater i November 1866 ikke alene lagde Bournonvilles, men det ganske Københavns Hjerte for sine Fødder, kom i den følgende Tid til at betyde meget for den K øb en h av n , 5. O k to b er 1866.