JPJacobsen_1911

49

STUDENT

mesyner: „I Drømmenes Land“, „Straaler, mine Drømme­ sale“, „Drøm“ „Drømmeidealet“, „Der hjælper ej Drøm­ me“, det er Titlerne. Denne Poesi handler saa godt som udelukkende om den unge Kvinde, han i fjern Tilbedelse dyrkede; men man læser imellem Linjerne, hvor det da ikke ligefrem siges, at denne Elskov kun er en dejlig Fantasi. J. P. Jacobsens Barndom var et langt episk Digt om en Ingemannsk Helt, selv var han Helten, hans Ung­ dom, i hvert Fald en Del af den, var et lyrisk Digt om en ung Balletdanserinde. Men dette „Digt“ blev, efter Jacob­ sens egne Udtalelser mange Aar senere, hans eneste For­ elskelse, og den var i Virkeligheden ikke andet end en Drøm; det forstod han til Tider ogsaa selv. I en saadan Stemning har det vel været, at han skrev det Digt, som han selv kalder det vigtigste i hele Samlingen, „Der hjælper ej Drømme“ ; i det første Vers ligesom udtaler han Dommen over sit skønne „Ungdomsdigt“, Forelskelsen i den unge Pige, som han kun ser, men aldrig taler med. „Der hjælper ej Drømme saa lidt som Digt,

er Fondet end aldrig saa stort og rigt; ej Kærlighed bærer, faar Livet ej drage sin Aande i Miner saavel som i Ord, om ikke Erindring fra levede Dage kan klinge deri som et tankerigt Kor.“

Digtene i „Hervert Sperring“ er interessante, fordi de be­ tegner Kulminationen i den unge Digters Drømmeliv. Det var et udmærket, meget kritisk Udvalg, Edvard Bran­ des og Vilh. Møller i sin Tid gjorde, da de udgav disse Dig­ te; naar der her af Jacobsens Manuskript fremdrages nogle hidtil utrykte Digte, maa de ikke betragtes som et Supple­ ment til Brandes— Vilh. Møller-Udgaven, men som et Bi­ drag til J. P. Jacobsens Karakteristik. Anna Linck : J. P. Jacobsen 4