JPJacobsen_1911

50

STUDENT

I de følgende Digte ser vi den unge J. P. Jacobsens, man kunde gerne sige, hellige Begejstring for alt stort og skønt i Kunstens Verden, hans paa nærværende Tid primitive Na­ turopfattelse, den Jens Baggesenske Lyst til at omdanne Na­ turfænomenerne til mystiske Væsener, den manglende Sans for Skønheden i Naturen selv. Det sidste af Digtene lærer os, hvad vi ogsaa kan erfare af Breve og andre Optegnelser, at Jacobsen har haft stærke religiøse Anfægtelser, han opgav ikke sin Barnetro uden Kamp.

UDVALG AF „HERVERT SPERRING“ Begejstring. Viser mig Saga en herlig Bedrift, ren uden Lyde og Men; griber mit Væsen et storslaaet Digt, født af en højbaaren Aand; drikker mit Øre et tonende Hav, bølgende følelsesfuldt; skuer mit Øje en Tanke i Sten, hugget med Aand og med Kraft, eller en Verden med Dristighed malt ud af en rig Fantasi, da gaar der gennem mit skælvende Støv Gysen saa hellig og dyb. Det er min Aand, der strider med Kraft da med det hindrende Støv; det er min Aand, der drømmer sig fri da for det jordiske Støv. Hvad brød jeg mig vel. Hvad brød jeg mig vel om de graalige Sky’r, som hen over Himmelen storme, naar ved Fantasiens besjælende Magt ej jeg kunde til Aander dem forme.