JPJacobsen_1911

53

STUDENT

gelse i Ugebladet. „Udlændinge“ er en ganske køn lille Fortælling om en ung Tater og en Spaniolerinde, der som Frø fra sydlige Lande er ført op til Nordens Kyster, for at bruge Forfatterens eget Billede. Det interessanteste ved For­ tællingen er den, efter en lille Indledning, H. C. Andersen- ske Begyndelse paa selve Historien: „Det var da i en jysk Landsby (Vestervig) paa et stort Sommermarked. Midt paa Pladsen stod en Liremand “ En Fortællemaade, der peger hen paa „Mogens’ “ berømte Begyndelse: „Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet.“ Jacobsen tabte dog ikke hverken Modet eller Lysten til at digte, fordi han fik sine første Arbejder kasserede; til Tider lagde han ganske vist Digtningen til Side og gav sig Botanik­ ken helt i Vold. Han betragtede det som en stor Lykke, da han en Sommerferie fik Penge hjemmefra til en Studierejse til Bornholm. Han botaniserede utrættelig og skrev begej­ strede Breve til Hjemmet om de nye, mærkelige Planter, han havde fundet. Da han kom hjem, havde han en Tid lang travlt med at ordne et bornholmsk Herbarium. Undertiden føler han sig formelig overanstrengt af al den Botaniseren; i et Brev af 6. Maj 1869 skriver han til For ældrene* „Endelig har man da faaet lidt Stilstand for hele den Plantehær, der nu bryder frem af Jorden, og kan igen be­ gynde at tage sig Verden med Ro.“ Men snart blev der igen kaldt paa Digteren i J. P. Jacob sen; det hændte nemlig en Dag, at han i „Illustreret Tiden de“ for 21. November 1869 læste følgende Linier: „Lær dog at vrage før Du skriver, Forfatter! Lad de stumpe Penne tage Alt med hvad de møder paa Trivialitetens Vej, lad dem, i hvis Skrifter der ikke er Nerve og i hvis plumpe Hoveder, der ikke er en egen Tanke, tage alt det med, som