JPJacobsen_1911

55

optraadte en Recensent Smøre, spillet af Kristian Mantzius hvis Replikker var en ikke videre m o r s o m Karikatur af Georg Brandes’ Recensentstil, Adressen var ikke alle Ste­ der lige tydelig, men pludselig udslyngede Kristian Mantzius en Replik, som ikke kunde misforstaas, den lød omtrent saaledes: „Hendes (en Forfatterindes) Stil er som en Vrimmel af smaa rødmossede Barneansigter.“ Nogle Maaneder i Forvejen havde Brandes i en Artik e om H. C. Andersens Eventyr brugt en lignende Vending om Digterens Drømmesyner, og han følte sig meget kræn­ ket over at høre sine Udtalelser latterliggjort paa Scenen. Brandes vidste, at Stykkets anonyme Forfatter ned Jacob­ sen, men kendte ellers intet til ham; næste Dag kom en lige saa ubekendt Jakobsen og præsenterede sig for ham, han troede det var Komedieforfatteren og gav ham, som sagt, en „temmelig kølig Modtagelse“, læste ikke Digtene og ad­ varede mod at skrive „ranglede Vers“ . Denne Gang lav T. P. Jacobsen faaet nogle af sine allerbedste Digte kas­ serede, bl. a. „Har du faret vild i dunkle Skove og „Gurresange“ , det var rigtignok kun, fordi han var saa uheldig at have Navn tilfælles med Forfatteren af „Geniet, Comedie“ ; men det havde han den Gang ingen Ane se om. Da Georg Brandes nogle Aar senere oplyste J. P. Jacobsen om Fejltagelsen, skal han have moret sig meget erov Paa denne Tid har Jacobsen, som før antydet, gennem­ levet en religiøs Krise. Hans Studium havde bragt ham til at tvivle paa den overleverede Tro, og Tvivlen mundede ud den Tro, hvis Trossætning han senere gav en e en Form: „Der er ingen Gud, og Mennesket er ans r0 ’ Atheismen kommer første Gang frem i hans lgtmng i rene 1868 til 69, skarpest i „Saa er nu da Jorden en Ko - tyr“ og i „Gurresange“ . Man føler, at Forfatteren ti is