JPJacobsen_1911

56

STUDENT

Digte har lidt en bitter Skuffelse over den bristede Illusion; derfor var hans Udtalelser paa denne Tid om det religiøse ogsaa meget skarpe. Han havde læst „Gurresange“ for Studenterkammeraterne i Frk. Zoffmans Pensionat, og en af dem, Paul Kierkegaard, udtalte sig med særlig Begej­ string om Linjerne : „Herre, rødmer du ej af Skam, „Det var den fattiges eneste Lam.“ Saa svarede Jacobsen: „Ja, jeg dypper ham jo i hans eget Fedt.“ Man har ment, at J. P. Jacobsen har været forlovet med Barndomsveninden fra Thisted, det er ganske fejlagtigt. Han nærede maaske nok et Slags Drengesværmeri for hende i det første Aar, han var i København; men da hun og Mode­ ren flyttede til Hovedstaden, udvikledes Forholdet mellem Anna og ham snart til et trofast Venskab, som fra hans Side aldrig blev til andet. Han holdt af hende, som var hun hans Søster; da hun i 1867 havde forlovet sig med en Fætter, som hun, efter Jacobsens Mening, ikke holdt nok af, skrev han et meget haardt og strengt Brev til hende, og hans Be­ brejdelser hørte ikke op, førend hun havde hævet For­ lovelsen. Han holdt af at udveksle Tanker med hende, mangen Samtale mellem dem drejede sig om religiøse Spørgs- maal. Hun holdt fast ved det gamle og gjorde, da han havde faaet en anden Opfattelse, stadig Forsøg paa at vinde ham tilbage, selv om hun til Tider kunde blive træt og som i Længsel efter at dele hans Mening kunde udbryde: „gid jeg kunde se paa Naturen med dine Øjne.“ Vi vil slutte Skildringen af J. P. Jacobsens første Stu- denteraar med at meddele et Par Breve, som han har skre-