JPJacobsen_1911

58

STUDENT

2 1— 12— 1869, København.

Kære Forældre! Mine bedste Ønsker for en lykkelig Julefest. Maatte I alle kunne fejre den glade og sunde. Jeg har det godt. Kundskab vandt jeg,

Tanker fik jeg, Sange kvad jeg,

som var mer end Gods og Guld. Men om Lykken lod saa huld alle Gaver til mig strømme, mer end selv jeg saa i Drømme, aldrig vorder jeg saa rig, at ej Hjemmets dyre Navn vækker dybt og bittert Savn.

Og nu paa en saadan Aften vaagner alle Minder og alle Længsler stærkere end nogen Sinde, og dybere end ellers føler jeg, hvor uendelig meget jeg har at takke for, hvor uendelig megen Kærlighed jeg skylder eder. Hvor lykkelig er dog ikke jeg overfor saa utallige andre, at jeg har For­ ældre, jeg kan elske og ære, som aldrig har givet en ond Tanke Medhold hos mig, som har ledet mig til den Vej, ad hvilken mine Evner stræbte, som har haft Taarer for mine Uheld og Smil for mine smaa Held. Jeg føler, hvorledes det modnes til Høst i mig, men maatte ogsaa I tro paa, at der er noget i mig, der har Vækst og Grøde, som er eders Omhu og Kærlighed værd. Men hvad I tror, og hvad jeg e r eders er jeg. Eders hengivne, eders elskende Søn P e t e r .