JPJacobsen_1911

IV. VIDENSKABSMAND OG DIGTER Om Perlerader vare Strænge paa min tonende Gige og en Maanestraale Buen, der lod Tonerne klare fremstige, glemmer jeg dog aldrig, hvad der klang i mit Hjerte den Gang, t Begyndelsen af 1870 var J. P. Jacobsen efter sit mislyk- 1 kede Besøg hos Georg Brandes atter Botaniker med Liv og Sjæl; hans mest brændende Ønske var nu at faa et Mi­ kroskop. „Jeg maa have et Mikroskop, om det saa skal falde ned fra Himmelen,“ skrev han hjem; men det faldt ikke ned fra Himmelen, og hans Fader vilde ikke op med Pengene til et saa mystisk Apparat, det varede et helt Aar, før Jacob sen fik dette for en Botaniker saa rimelige Ønske opfyldt. I Sommeren 1870 gjorde han en Rejse for Botanisk For­ ening til Anholt og Læsø; med utrættelig Flid studerede han disse Øers Planteverden og kom hjem med en Fortegnelse over Anholts og Læsøs Flora og et Herbarium. Allere e i Kursustiden havde Jacobsen kastet sig over et Specia e indenfor Botanikken, Algerne, nu fandt han, som den i - denskabsmand han var, et Speciale indenfor Specia et, nem lig Desmidiaceerne. Denne Art Alger findes navn lg ime lem Tørvemos og i Vandhuller, derfor var Jacobsen nu evig paa Jagt efter Tørvemoser, og der var snart ikke paa jæ land og i Jylland en Mose eller et Vandhul, han ikke havde undersøgt. Han førte omhyggelig Katalog over sine Fund, optegnede, hvor og naar han havde fundet de ors e ige Eksemplarer. første Gang af alle Ordets Engel svæved mig forbi i Morgenrøden. (J. P. Jacobsen.)