JPJacobsen_1911

VIDENSKABSMAND OG DIGTER

Moder, Mitte og Wille slutter jeg og sender, som sagt, snart et længere Brev. Din inderligt hengivne og taknemm elige bøn J . P. J a c o b s e n . Det længere Brev, Jacobsen lovede at sende, er det, som nu skal meddeles. 2 3— 12. 1870. Kbhvn. Kære Forældre! Atter nærmer Julen sig, den Tid, hvor den, der har et kærligt Hjem, stærkere end ellers længes imod det. Og det er saare rimeligt, thi det, der gør Julen til en Fest for alle, det er det, at alle de gamle Barndomsminder vaagner paa ny i dobbelt Styrke og breder deres fortryllende Glans over Barndomshjemmet. Af alle de gode Ting, et Menneske kan have i denne Ver­ den, er der vist faa, der har en saa stor Betydning som en lykkelig Barndom; synes Vejen lang og tung, og er Vind og Vejr imod, saa har dog Minderne fra Barndomstiden Lys og Lyst, og de er altid gode at ty til. Tak dyrebare Foræl re, fordi jeg ogsaa har et saadant venligt Tilflugtssted for en trætte Tanke, et lykkeligt Barndomsliv at mindes. Det ligger da ogsaa nært at sende min Tak for den store Julegave, jeg fik forleden; det giver en forunderlig Tillid ti Ens Flid og Evner at vide, at man har de samme Midler at virke med som andre, og I kan tro, jeg har travlt, jeg ar købt et lille Arbejdsbord, derpaa staar Mikroskopet og yr ningsglassene, til højre ligger en stor Stabel af de nø ven digste Værker, og til venstre straaler de botanisk-kemis e Reagentser i deres sirlige Glasflasker. Og nu mine varmeste Ønsker om at Juleglæden maa herske i al sin inderlige ra t