JPJacobsen_1911

62

VIDENSKABSMAND OG DIGTER

og Glans i mit kære Hjem, og min hjerteligste Tak saavel for hver lille venlig Tanke, I sender mig, som for alle de store, mere synlige Goder, men dog alle mindre end eders Kærlighed . . . . E ders J . P. J a c o b s e n . Afhandlingen blev færdig i Efteraaret 1872, sendt ind til Universitetet under Titel „Aperçu systématique et critique sur les desmidiasées du Danemark“, vakte stor Opsigt blandt botaniske Professorer, og den unge Videnskabsmand fik den attraaede Guldmedaille i Foraaret 1873. Medaillen send­ te han hjem til Forældrene, for „det var jo egentlig dem, der skulde have den“ . Kære Forældre ! Medaillen fik jeg da og sender den hermed tillige med nogle Blomsterløg og Blomsterfrø. Det er jo egentlig eder, der skulde have Medaillen, for til syvende og sidst er det jo dog den udmærkede Skolegang og Undervisning, I har ladet mig blive til Del, der har gjort mig det muligt at vinde den. Hvad selve Højtideligheden angaar, saa mødte jeg i sort Kjole og hvidt Halstørklæde og hvide Handsker, blev af Pedellen ført ind til en bestemt Plads, saa blev Kantaten sungen, Prof. Steen holdt en Tale om Universitetets Stilling til det folkelige, og saa henvendte han sig til mig, og jeg gik op ad Trinene paa Talerstolen og modtog Medaillen. Han sagde, at den bedste Løn, det var ikke det Tegn, han herved rakte mig, det var derimod selve det Arbejde, jeg havde an­ vendt paa mit Værk, og som min ældre Medstuderende vilde han sige, at Arbejdet selv altid var Arbejdets Løn. Og der-