JPJacobsen_1911

64

VIDENSKABSMAND OG DIGTER

„Nyt dansk Maanedsskrift“ blev senere det moderne Gen­ nembruds første Organ, indtil Georg og Edvard Brandes’ „Det nittende Aarhundrede“ 1874 afløste det. Allerede i det første Hefte af „Nyt dansk Maanedsskrift“, for Oktober 1870, havde Jacobsen en Artikkel, „Om Bevæ­ gelsen i Planteriget“ . I Januar-og Februarhefterne 1871 kom­ mer vistnok den første danske Redegørelse for Darwins Ideer. Afhandlingens Titel er „Darwins Theori“, den er skrevet paa Grundlag af „Origin of species“ og „Animals and plants under domestication“. Artiklen er forfattet af den begejstrede Digter, den grundige Videnskabsmand J. P. Jacobsen; han begynder med at være Digter og skriver som Indledning følgende Hymne til Naturen og til den store Me­ ster Charles Darwin. „Naturen er som et vidunderlig stort Slot med Tusinder af Sale og Celler, med dunkle Løngange, der fører ud i Da­ gens Lys, og med aabne Svalegange, der leder ind til Mulm og Mørke. Der er Forhaller med aabne Søjlerækker, hvor man gaar lige ind, og Sale, som er tilgængelige, naar man tager haardt i Døren; men der er ogsaa mange Døre, som det tager Aartiers Magt og Læmpe at faa op, og der er dem, hvor al Snildhed, al Anstrengelse har været forgæves. I lang Tid var der øde i Slottet, mange stod langt borte og glædede sig ved dets Skønhed og Majestæt, faa drev om i Forgaar- dene, og færre tog i de lukkede Døre; men nu er der travlt, Dør paa Dør tvinges op, og den ene efter den anden kom­ mer ud fra Slottet og fortæller om de vidunderlige Ting, de der har set. For en halv Snes Aar siden kom en ældre Mand ud derfra. Han havde vandret derinde en tyve, tredive Aar gennem mange smaa Celler, ad mange bugtede Gange, til han kom til den store Hal med herligt Hvalv, med mægtige Dybder og store, vide Udsigter, og han fortalte, hvad han

Made with