JPJacobsen_1911

71

VIDENSKABSMAND OG DIGTER

var, forberedt gennem Darwinismen, reddet fra Fantaste­ riet af Georg Brandes og stod nu som den første blandt Rea­ lismens kommende Digtere. Han var tillige under Georg Brandes’ Paavirkning blevet klar over, at det var Digter, han skulde være, ikke Naturforsker. I Maanedsskriftets Februarhefte stod kun en Del af „Mo­ gens“, og man ventede med Spænding paa Resten, som kom i Martsheftet. Vilhelm Møller havde faaet Manuskriptet i bitte smaa Stykker, saadan afleverede Jacobsen ogsaa senere altid sine Arbejder. I „Mogens“ havde Jacobsen fundet sin egne, ejendomme­ lige Prosastil; naar han som Dreng og ganske ung fanta­ serede om at blive Digter, vidste han, at blev han Digter, vilde han skrive anderledes end alle andre, derfor den bevid­ ste Stræben efter det maniererede, som hans Kursusbesty­ rer stadig klager over i Vidnesbyrdene om hans danske Sti­ le. I Prosastykkerne i Digtningen „En Kaktus springer ud , skrevet i Aarene 1868— 1870, deriblandt den tidligere om­ talte Fortælling „Udlændinge“, famler han sig frem til Sti­ len i „Mogens“ . I Digtene bliver Jacobsen tidligst sig selv, i „Hervert Sperring“ er Versene endnu almindelige, men i „En Kaktus springer ud“ findes et saadant Stykke J. P. Ja- cobsensk Stilkunst som „En Arabesk“ (Har du faret vild i dunkle Skove, kender du Pan?), og uden for denne Digt­ ning, men fra samme Periode er det saavel fra Formens som fra Indholdets Side mærkelige Digt „Monomani (Jeg er gal, men jeg kender mit Vanvid). Det synes dog, som om det først var i Halvfjerdsernes Begejstringstid, at Jacobsen rigtig fandt sig selv og begyndte at arbejde som den bevidste Kunstner; han havde ved personlig Omgang med Georg og Edvard Brandes faaet Mod, thi „der skal Mod til at have Ta­ lent“, som Georg Brandes engang har sagt. Nu skrev han