JPJacobsen_1911

72

VIDENSKABSMAND OG DIGTER

Digte som „Nævner min Tanke dig“ og „Det er Stævne­ mødets Time“ med de brillante Linjer:

„I en stor og gylden Stime stryger Lyset fra min Lampe over Haven, over Hegnet, over langt, langt bort“ ,

hvor Rytmen udtrykker det lokkende, dragende, kaldende, der tales om i Verset. „Grækenland“ og „Kongens Øre er mæt af Tale“ er fra samme Tid, ligeledes „Livsranken bug­ ter fyldig sig og frodig“, som er skrevet til en Vens Bryllup i Begyndelsen af 1873. Nu begyndte han ogsaa at læse sine Digte for sine litterære Venner, endogsaa før „Mogens“ var offentliggjort, hidtil havde det kun været nogle faa Barn­ doms- og Ungdomsvenner, der havde stiftet Bekendtskab med hans litterære Produktioner. Det hændte paa denne Tid ikke saa sjældent, at Jacobsen, naar han ud paa Natten fulg­ tes hjem fra Studenterforeningen eller en Kafé meden Kam­ merat, fortalte, at han digtede, og ofte indbød han Kammera­ ten til at gaa med hjem i Studiestræde for at høre hans digte­ riske Frembringelser. En saadan Aften var det, at han læste „En Arabesk“ for Edvard Brandes; i Dr. Brandes’ Fortale til de J. P. Jacobsenske Breve, han har udgivet, fortæller han meget malende, hvorledes han selv laa paa en Sofa og var temmelig søvnig og uoplagt til at høre paa VennensVers, medens Jacobsen ivrigt ledte et Manuskript frem og ængste­ lig, med usikker Stemme begyndte at læse: „Har du faret vild i dunkle Skove?“ Men alt som han læste, blev Stemmen sikrere og smukkere og Edvard Brandes mere og mere op­ mærksom. Under Læsningen havde Brandes rejst sig op i Sofaen, og da Jacobsen var færdig, udbrød Vennen i største Forbauselse: „Men du er jo Digter!“ hvortil Jacobsen sva­ rede: „Ja, det ved jeg nok, og det har jeg altid vidst.“ Med