JPJacobsen_1911

V. KAMPEN FOR LIVET

Men paa hin Fangemurs anden Side ligger en Verden, jeg ej har set og ej har traadt, og i den gaar nu Døden, og ved Muren vil han møde mig.

Men jeg vil ikke Døden, vil jeg! Min Sjæl skal skælve bort som en Hules forvirrede Ekko, og han vil drage den til sig i et stærkt fuldt tonende Drøn!

(J. P. Jacobsen.) D en unge Digter J. P. Jacobsen var rejst ud til store For­ hold og skønne Egne for videre at uddanne sig til sin Digtergerning; ogsaa før Rejsen havde han bevidst arbejdet paa denne sin Uddannelse, ved at læse de andres Værker. Shakespeare, Beyle, Sainte Beuve og H. C. Andersen betrag­ tede han som sine Læremestre. Han havde nydt Rejsen, saa han kunde udbryde: „At rejse det er Livet og Lykken!“ Han syntes, han havde lært saa meget og var blevet saa „struttende fuld af Indtryk“ , at han rigtig kunde arbejde, nu skulde „Marie Grubbe“ fuldendes, Planer om andre Storværker realiseres. Saa kom Sygdommen, Rejsen blev afbrudt, og det var en dødsmærket Mand, der vendte tilbage til Thisted. Han kom straks under Lægebehandling. Efter en Maaneds Forløb skrev Lægen i en Erklæring om sin Pa­ tients Sygdom blandt andet: „Da Hr. Jacobsen i Efteraaret kom tilbage til Thisted efter sin Rejse i Udlandet, var hans Tilstand i høj Grad foruroligende. Han var afmagret i yder­ ste Grad, var kortaandet, hostede, led af Nattesved i højeste