JPJacobsen_1911

KAM PEN FOR L IV E T 91 plads, hvor han og Møllers i Selskab med Michael og Vil­ helm Wiehes mindre berømte Broder, Skuespilleren Johan Wiehe, tilbragte det meste af Dagen. Spillede man ikke Kro­ ket, gik man Tur, ikke for langt, hvis Jacobsen skulde be­ stemme det, helst ikke længere end til nogle Skrænter, der laa lige i Nærheden af Huset, „Kamelendal“ døbte Jacobsen Stedet; her var en Bænk, hvorfra man havde Udsigt over Øresund, Jacobsen elskede at opholde sig der. Stor Fornøj­ else havde han og Vilhelm Møller af at sidde i Lysthuset ved Humlebækken om Aftenen og faa sig en Toddy sammen med Sadelmager Warner, som ejede Huset. Warner var en pudsig gammel Fyr, som Jacobsen havde sin Morskab med. Han og Warner havde altid noget sammen, undertiden hav­ de de meget travlt om Dagen med at lave Fyrværkerisager, hvilket Jacobsen var dreven i fra Drengeaarene, om Aftenen fyrede de saa det hele af i Haven til de andres Forbavselse. En anden Aftenfornøjelse, ogsaa et af Jacobsens Paafund, var at ro ud paa Sundet i Maaneskin, og han vilde da altid ro lige i Maanestriben. Men kom der Fremmede paa Aften­ besøg, Johan Wiehe og Frue, den deklamerende Farmaceut eller en sjelden Gang Carl Price, blev man hjemme i Ha­ ven; saa læste Jacobsen højt af sit Manuskript, især holdt han af at læse den første halve Snes Sider af „Marie Grub­ be“ . Dvælende, ligesom kærtegnende læste han Lysthus­ scenen, hvor den fjortenaarige Marie sidder med Blomster­ ne paa Bordet foran sig og pludselig stryger Ærmerne op og lægger „de nøgne Arme ned i Rosernes milde, fugtige Kølighed“ . En lille Forstyrrelse i Ferieglæderne indtraf, da Jacobsen en Dag, der var planlagt en Tur til et Sommermarked i Hel­ singborg, fik en lettere Blodspytning; hans Ildebefindende