086534487

28 dagligdags Forhold, omtrent paa samme Maade som i „Kaffepassiaren14 i senere Dages Vittighedsblade. Endelig gav han „Aftenposten" en særlig Tiltrækning for det brede Publikum ved en Mængde smaa Skuespil, rimede Fortællinger, Digte — der lindes Digte baade af Ewald og Wessel i „Aftenposten4 — versificerede Hus- og Leveraad og Taksigelser for indsendte Gaver. Holck er den første, der rekla­ merer paa Vers: For Tandve hjælper ej smaat Salt og Krusemynter, men Draaber, som kan faas hos Apoteker Gynther. Ogsaa for sit eget Blad gor han Reklame: Vi faa, naar vi ville eri „Aftenpost 14 kobe, Uskyldig Slags Skæmten og Lasternes Svobe. Dot synes, som om Ilolcks Fallit og hans senere Virksomhed som Udgiver af „Aftenposten4 og som Forfatter og Forlægger af en Række populære Smaaskrifter, har skabt ham et andet Omdomme hos Samtiden, end han for havde nydt. Der maa i alt Fald have været en betydelig Forskel paa Folks Opfattelse af ham for og efter hans Fallit. I Greifswalde havde han — i hvilken Anledning han har foretaget Rejser til Nordtyskland er ikke bekendt — som omtalt ladet sig optage i „Abeliternes Orden4, et Broderskab af en noget lignende Karakter som Frimurerne, og havde laaet Fuldmagt til at oprette en Loge for „de Oprigtige og Redelige i Landet4, som Abe- literne kaldte sig selv. Som et Slags Forberedelse hertil blev der i 1704 udgivet en Oversættelse af et tysk Arbejde om Abeliterordenen, der blev tilegnet Holck. Og i Fortalen hertil hedder det: „Saa lidet som De trænger til Ros af andre, saa lidet har jeg i Sinde at he­ romme Dem . . . Deres Vandel er bekendt, den er vejet af ypper­ lige Kendere, den er bleven belønnet med Hæder.4 I en Kritik 1780 i Dansk Litteratur-Journal omtales Hans Holck derimod som „denne meget miskendte Mand4, og Bladet tager til Genmæle mod den Miskendelse. Han har ved dette lille Skrift — Ilolcks Haand- bog til Danskens Retskrivning — „atter sogt at forøge den megen Nytte, som han nu i saa mange Aar har stræbt at virke i sin Cir­ kel. Det er dog unægteligt, at denne vor Medborger har stiftet meget Gavn . . . . og det bor være ham en vældig Trøst i hans mangehaande Lidelser, at han har villet saa meget Godt, at han har