086534487

38 Kom, Hr. Agent, besiæl min Sang, saa skal jog din en anden Gang, mig synes, vi liar Smag tilfælles . . .

Det har naturligvis vakt stormende Jubel i de Indviedes Kres at se den stakkels Holck som Offer — og som intet anende Offer — for denne Mystifikation. Os forekommer det lidt underligt, og — om man vil — lidt stødende, at se Wessels flotte og raske Rim om Ilolcks Sygekasser „der leidcr altid trænge til Næstens Penge'S det synes næsten som om Wessel har manglet Sans og Forstaaelsc for slet ikke at tale om Anerkendelse af Holcks store og uegennyt­ tige Arbejde. En Opfordring til at komme Holck til Hjælp i dette Arbejde staar at læse i samme Nummer af Aftenposten, som indeholder San­ gen tilLihme. Den viser, hvor varmt og indtrængende Holck kunde udtrykke sig, naar det gjaldt hans „arme, hungrig Flok“, men den viser unegtelig tillige, hvor pludselig han kunde dumpe ned i Plathed: S p is n in g s k a s s e n . 1 Rdlr. i Jesu Navn. Til denne Uges Udgift er Kassens Beløb ikkun 3 Rdlr. 5M .4Sk. Gid do vilde, som der kunde ltække Spisningskassen Haand, Hundred’ tyve hungrig Munde, Hver bedrovet i sin Aand. Fattig Folk med Rorn i Huuset, Ingen Penge, intet Brod, Deres Velfærd reent forknuset, Bitre Armod! Store Nod! Har Gud Ingen gjort til Gode, Nyde ingen Godt af liam? Ak! ja saa maa jeg formode, At jeg maa bestaa med Skam. Eller, er do alle borte, Som er vant at staa mig bi? Saa er mine Vilkaar sorte, Og saa stikker jeg deri. Herre, styrk mig disse Dage Med min arme, hungrig Flok; Ak! hvor skal jeg ltesten tage, At de alle kan faae nok.. Jeg omringes ret af Qvaler, Herre! du seer mine Kaar. For den mig leveert Rigsdaler Takker jeg ærbødigst for. Hol ck.