086534487

40 „3 Mark gives de Fattige fra en fattig Pige af et Fjerdingaars Løn, for (o; fordi) hun har sluppet en i alle Maader ondskabsfuld Madamme.“ Holck takker: „Ja, der er vist nok af de arrige Madammer, livis Lune sig stundom kun strækker til Ammer. Et Tjeneste-Tyende, som maa omvanke, liar ofte opvakt min medlidende Tanke. En Pige, hun slider, til hun bliver gammel, livad har hun omsider ? En Itok og en Skammel! De fromme Madammer betænke vist dette, men onde, — jeg agtor ej med dem at trætte.“ Er det derimod en Mand, der skænker 1 Edir. til Sygekassen, fordi han er bleven af med „en Skarns Amme”, saa lyder Takken: En Amme kan Ondskab i Alenvis maalc; for Barnets Skyld man ofte meget maa taale, Men Giveren slap det saakaldte Skarn, — jeg ønsker en bedre igen til hans Barn. Jeg takker og ham for den ene ltigsdaler, som Gud vist in duplo tilbagebetaler. Det er denne Strofe: „som Gud vist in duplo tilbagebetaler", — den findes ofte varieret i Taksigelserne — der blev skæbnesvan­ ger for Opfattelsen af Holck i vore Dage. Ti det var den, der be­ gejstrede Wessel til hans nu saa bekendt Epigram: Agent Holck, de Fattiges Tolk, Sygekassens Patriark! Jeg dig sender her en Mark i det Haab, at Himmelen mig giver en Dukat igen. Vi siger: nu saa bekendte, ti dette Vers har længe haft en ret ubemærket Tilværelse. I 1792, fem Aar efter Wessels Dod, var det ikke mere kendt i Kobenhavn, end at Rahbek, der selv var Medlem af Norske Selskab og havde staaet Wessels Kreds nær, kunde antage det for at være et Indfald af Ewald. I dette A ar lod han det trykke — i en noget skodeslos Form — i „Den Danske Tilskuer", og saa længe det kun stod at læse her, var det i alt Fald kun kendt af den snævre litterære Kreds. Boyes Udgave af Wessels Digte, der ud­ kom 1832, har næppe synderlig forandret dette Forhold. Forst med