086534487

C) adeligt eller fornemt Navn paa den Maade er bleven overfort i Borger­ skabet. Det var ikke af Tilbøjelighed, at den fjortenaarige Hans Holck, — han var fodt d. 12. Marts 172G — var traadt i Handelslære. Han havde fra ganske lille haft Lyst til Bogen, og det havde været hans brændende Ønske at komme i hans Fødebys Latinskole og læse til Præst. Men det var der ikke Midler til i Hjemmet, og Hans Holck maatte bestemme sig for en anden Levevej. Naar det siden i hans Levnetsbeskrivelse hedder, „at han overgav sig ganske til den Høje­ stes Førelse, og lod sit Kald til sit Livs Opholdelse ved en Nærings­ vejs Valg ganske ogalene bestemmes af ham, som regerer alle Ting", fristes man efter Udtrykkene til at tro, at Hans Holck har brugt den gamle Maade, at slaa op i Bibelen eller at trække Lod, for at se, hvad der i den foreliggende Sag var Himmelens Villie. Men selv om han som Kobmandsdreng havde maattet slaa enhver Tanke om den studerende Vej ud af Hovedet, mistede han dog ikke sine aandelige Interesser. Fynboerne har fra gammel Tid Ord for at være særlig livlige og vakte, og Hans Holck dannede ingen Und­ tagelse i saa Henseende. lian blev i Flensborg draget ind i de Strømninger, der var oppe i Tiden og mindedes senere med Tak­ nemmelighed „den aandelige Tilvækst", han dær havde faaet. Af hvad Art denne aandelige Tilvækst var, er ikke vanskeligt at paapege. Den første Halvdel af det IS. Aarhundrede var i aandelig Hen­ seende en dod Periode. Kun paa det religiøse Omraade herskede der Liv, takket være Pietisternes Hejsning mod den stive og kolde lutherske Rettroenhed og deres Higen efter større Inderlighed og Varme i Troslivet. Universitetet i Halle var, særlig ved August Hermann Franckes Virksomhed, blevet Pietismens Arnested, og her­ fra bragte teologiske Studerende og andre den ud i vide Krese. Fra det danske Rige var det særlig Sonderjyderne, der søgte til Universitetet i Ilalle, — vi behover blot at nævne den senere Vaisen- huspræst i Kobenhavn Enevold Ewald — og i sonderjydske Køb­ stæder vaktes der tidligt et stærkt religiost Liv. Vi ser saaledes, at der her hjemme ligesom andetsteds, hvor Pietismen var naaet hen, blev holdt private Forsamlinger „til Opbyggelse i Christcndommen". Den unge, fynske Kobmandskarl folte sig stærkt grebet heraf og var en ivrig Deltager ved disse Moder; den „aandelige Tilvækst" han fik i Flensborg kan med andre Ord betegnes som en stærk religiøs