Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

E t sidste Farvel.

3 6 5

havde ganske vist drukket sig et extra Glas netop den Aften; men da han (Værten) ikke havde seet ham siden, havde han dog fattet Mistanke om at der var noget galt fat. Alfred satte sig i Bevægelse, og han havde snart opdaget at den Ubekjendte var vor Ven Boghandleren, og at Edmond havde sluttet en Contract med ham om at levere en Art Bibelhistorie. C h a r i v a r i s Leverandeur havde derpaa trukket sig tilbage i sin Hule, for at arbeid e, thi han fik ingen P en g e , uden han hver Lørdag Aften afleverede sine bestemte beskrevne Ark. D a dette Arbeide var til E n d e, saae det igjen galt ud, indtil — o Under! — han omsider fik sin Ynd- lingsidee realiseret. Han blev r e d a c t e u r en c h e f for et Blad. Til Held for ham traf han en Mand, der vel ikke eiede en Sous mere end han selv, men som var i Besiddelse af den sjeldne Gave at han kunde skaffe sig Credit. Paa disse kostbare Evner grundlagde han en Boghandel, et Ivonstblad og et almenbelærende Ugeblad *), og Edmond blev Redacteur af sidstnævnte. Alt gaaer nu godt. «Negrene» be­ tales med Middagsgilder —- som Grundlæggeren faaer paa Credit — og saa med en liberal Tilladelse til at faae deres Navne trykte under Artiklerne. Organet maa fremfor Alt ikke være morsomt, siger Edmond, det er et dydigt B lad, beregnet paa Folk i Provind- serne. «Edmond begynder allerede at have nogen materiel Fordel af Foretagendet,» skriver Alfred.

*) Visse Hensyn forbyde os at nævne Navnet paa dette fremblomstrende Organ, der allerede bar vidst af for­ skaffe sig en stor Udbredelse. F . A.