UgentligOversigterSydommeDødsfaldFødsler

Sygelighedens Fordeling paa Kvartererne alene bestemt af Folkemæng

den, maatte altsaa Sygeprocenten og Befolkningsprocenten falde sammen.

Det bliver dennu vitterlig ikke, eftersomAntallet af Individer i hver Alders

klasse, Formuesforholdene, Brugen af Lægehjælp, Boligernes Beskaf

fenhed etc. etc. og endelig ogsaa Næringsmidlerne og muligvis Drikke

vandet maa antages at influere paa Procenttallet for hvert Kvarter.

Imidlertid viser det sig dog, at Procenttallene for 1881 (i sidste Co

lonne) kun vise liden Forskjel fra Befolkningsprocenterne; det maa

vel deraf være berettiget at slutte, at der, naar Tallene ere tilstræk

kelig store og naar Sundhedsforholdene som i 1881 ere nogenlunde

normale, finder en saadan Parallellisme Sted mellem Folkemængde

og Sygelighed i langt højere Grad end man skulde vente. Betyde

lige Afvigelser fra hinanden af Procenttallene maa altsaa opfattes

som Tegn paa, at andre Aarsager have indvirket i usædvanlig høj

Grad.

For de omhandlede 7 Uger af 1882 viser Tabellen, at Byen uden

for Voldlinien har havt langt større Procent af Sygeligheden end Byen

indenfor Voldlinien, og at denne Overvægt navnlig er bleven betyde

lig i de 2 sidste Uger. A f Kvartererne i Byen indenfor Voldlinien

har Christianshavn frembudt de største Variationer i Procenten fra

Uge til Uge, og denne overskrider noget Befolkningsprocenten, naar

alle 7 Uger regnes sammen; iøvrigt ere disse Kvarterers Sygelighed

lig med eller tildels betydeligt under Befolkningsprocenten. A f Kvar

tererne udenfor Voldlinien udmærker navnlig Østerbro og Vesterbro

sig ved en høj Sygeprocent; for Vesterbros Vedkommende er der til

lige betydelig Variation fra Uge til Uge, for Østerbro mindre og de

højeste Sygeprocenter for de to Kvarterer falde ikke i samme Uge.

I 1881 findes ligeledes Østerbro og Vesterbro at være de eneste Kvar

terer der frembyde en væsenlig højere Syge- end Befolkningsprocent.

Den samlede epidemiske Sygelighed er imidlertid et temmelig

sammensat Begreb, saaledes som Tabel 1 viser; det ligger derfor nær

at undersøge, om ikke enkelte Sygdomme eller Sygdomsgruppers For

deling kunde kaste mere Klarhed over Spørgsmaalet om Drikke

vandets Urenhed. Benytter man da Angivelserne for acut Diarrhoe,

gastrisk og typhoid Feber, møder strax den Vanskelighed, at Tal

lene ere altfor smaa til at fordeles kvartersvis efter hver Uge ; herved

viser det sig nemlig strax, at der gives tilfældige Indflydelser altfor stort

Spillerum. Jeg har derfor sammentalt Tilfældene af de nævnte Syg

domme for alle 7 Uger og for hvert Kvarter, hvoraf fremkommer

følgende Tabel (se Side 5).

A f denne Tabel erfares det samme som af Tab. 2, nemlig at

Sygelighedsprocenten af de nævnte Sygdomme betydelig har over

skredet Befolkningsprocenten udenfor Voldlinien, og har været

meget mindre end denne indenfor Voldlinien. Det er atter Vesterbro

og Østerbro, der frembyde den største Overvægt. En Sammenligning

med 1881 viser omtrent det samme Forhold men langt mindre udtalt.

Men ogsaa her er Parallellismen mellem Sygeligheds- og Befolknings

procent saa tydelig, at man vistnok uden at være for dristig kan op

fatte Afvigelserne fra dem som mere end blotte Tilfældigheder.