FraSadolinsFarver

TÆ R K E R E

end n o g en sind e før er det danske S am fund s øk on om isk e

Velfærd knyttet til det indu strie lle P r od uk tion ss y stem . 1932 har

set V e rd en sk risen s Kaos gaa h en o v er L and en e , og h e lle r ikke vort

eget Land har undgaaet at mærke D ø nn in g e r n e af den Krisebølge,

der har røvet L a n d e n e s Rigdom og taget Brødet ud af Munden paa

Million er a f e n k e lte Borgere. Und e r saadann e Forhold , hvor Beskæ f

tig e ls e sm om e n te t er draget frem i første Række b landt T id en s

m ang e so c ia le P rob lem e r, er det naturligt, at Udvik lingen af D a n 

marks Industri fø lges m e d a lm en In te re sse. Det, s om før var Fabrik

ejeren s Sag, h an s V irk som h e d s Konkurren cedyg tigh ed , er i Dag et

S am fund sspø r g smaa l, hv is L ø s n in g paakalder alle Kræfter. Kapital,

D r iftsle d e lse og Arbejdere har i Dag fæ lle s I n te r e sse i at h o ld e H ju 

le n e i Gang og i at skaffe Indu strien de bed st mu lig e Arbejdsvilkaar.

D e 50 Aar, s om er gaaet, siden D anm a rk s virkelige Indu stria lise

ring tog sin Begynd else, har ikke fo rm et sig saa gunstigt for den

indu strie lle Udvikling, s om m an kund e h av e øn sket. Ikke d esm ind r e

har Indu strien k un n e t op tage en væ sen tlig D e l af ogsaa Landb e fo lk 

n ing en s F ød s e lso v e r sk u d g e n n em Udv ik ling en af gam le og F r em 

væk sten af talrige n y e Produk tioner. S a a led es v iser Befolkn ings-

statistiken, at det sam le d e Antal Menn esker, der fo rsø r g es ved Hjælp

af Industri og Haandværk, sid en 1880 er tiltaget m e d 85 pCt., m e d e n s

Landb ru g sb efo lkn in g en i det s amm e T id srum kun er forøget med

3 pCt. D e n n e Kend sgern ing bekræfter Rigtigheden af den Opfattelse,

h v is T a lsm and fremfor alle var

A l e x . FO SS ,

at Danmark har ud 

mæ rk ed e Be ting e lse r s om Indu striland .

E t af de b ed ste Bev iser herfor har man i den danske kem isk e

Industri. D e n s T ilb liven og T ilvæ ren er kun i ringe Grad baseret

paa h jem lig e Raastofforekomster; naar den ikke d esm ind r e har an ta 

S A D O L I N & HOLMBLAD