23 / 105
Sam tiden m aask e er noget sparsom med, m aatte Idéen om Billedernes
Ho ldbarhed nødvend igv is fænge. Derfor kom den ene efter den anden
og købte Farver hos
S
a d o l i n
— P
e t e r
H
a n s e n
, S
i g u r d
W
a n d e l
,
H
e r m a n
V
e d e l
,
den sven ske Maler
G
u s t a v
W
o l m e r
og den for
længst afdøde
H
a n s
S
m i d t h
.
Her kom ogsaa
M
ø h l
- H
a n s e n
,
hv is Sig
natur inden længe fandtes paa adskillige a f de Etiketter, Brochurer og
andre Tryksager, det b lev nødvend igt at fremstille, da Fabrikationen
antog mere rationel Form. Som et særligt Lyspunkt i T ilværelsen erin
drer man endnu Ankom sten a f den am erikanske M aler-Professor
E
m i l
C
a r l s e n
,
der senere fra sin Læ resto l ved National A cad em y i N ew
York karakteriserede de
Sadolin’s k e
Farver i begejstrede Vend inger —
»pure and excellen t, o f great brillancy«.
Ifølge Sagens Natur m aatte den V irksomhed , G. A.
SADOLIN
saa led e s
drev paa Fasangaarden, give m ere Fornøjelse og Ø velse end egen t
lig økonom isk Fordel. Men baade
S
a d o l i n
og hans a llerede paa
dette Tidspunkt utræ ttelige og forhaabningsfu lde Medarbejder,
ESTHER
SCHULTZ,
var klare over de økonom iske Muligheder, der kny ttede sig
til Fremstillingen a f gode og holdbare Farver, og de var fast beslu ttede
paa, at en Udny tte lse a f de uom tv istelige tekn iske Resultater sku lde
naas — komm e, hvad der vilde. Og en skønne Dag m eld te Skæbnen
sig i Dr.
H
ø g s b r o s
Skikkelse. Dr.
O
l a v
H
ø g s b r o
,
hos hvem
S
a d o l i n
boede til Leje paa Fasangaarden, var en Broder til den davæ rende
Trafikminister
S
v e n d
HØGSBRO
og ligesom denne i Besiddelse a f en
udpræget V irksomhedstrang og en levende Interesse for de M ennesker,
der kom indenfor hans Bekendtskabskreds. A llerede længe havde han
fulgt det
Sadolin’sk e
Farveriveri, ha lvt m ed Skepsis, ha lv t som Mor
skab. Han kom ofte og bankede paa Døren, naar
S
a d o l i n
eller Frøken
SCHULTZ
rev Farver m ed deres prim itive G lasløber, og hans In teresse
førte ham lidt efter lidt til den Overbevisning, at man her havde Spiren
til en lønnende Fabrikation. D et gjaldt blot om at skaffe m ere gunstige
Vækstbetingelser. D e mange Drøftelser, der fandt Sted m ed dette for
Øje m ellem Dr.
H
ø g s b r o
og G. A.
S
a d o l i n s
to Brødre, Læge
F
r o d e
S
a d o l i n
og Pastor
J. T
h
. S
a d o l i n
,
som begge var lige in teresserede
i den paatænk te Udny ttelse, resu lterede da hin Septemberdag i 1907