80 / 105
LABORATOR I ER OG F O R S ØG S A R B E J D E R
L
a b o r a t o r i e t
er den m oderne kem iske Industris vigtigste Værksted.
J
Som M ask incentra len samm en lignes m ed det m enneskelige Hjerte,
har m an ka ldt Labora toriet for Fabrikernes Hjerne. Sikkert er det, at
ingen kem isk Fabrikationsproces i vore Dage om sæ tte s i Industri, før
m an her har skønnet over ikke blot den tekn iske Gennem førlighed,
m en ogsaa M etodens økonom isk e Ba lancedygtighed . Og Laboratoriets
Opgaver er ikke herm ed løst. Som vejledende, raadg ivende og kon
tro llerende Organ griber Labora toriet ind i den daglige Drift, i Køb
a f Raavarer og H jæ lpestoffer, i Spørgsm aa let om de enkelte Maski
ners og M etoders rigtige Funktion som i den vigtige Overvaagen af,
at de færdige Produkter ikke paa noget Punkt sv igter den Standard,
der ska l overho ld es.
Men Laboratorierne og K em ikerne er ikke bundet til Nutidens Pro
blemer. Lige saa stærkt er deres V irk som hed kny ttet til det vigtige
Arbejde, der bestaar i at skabe og sikre Industriens Fremtid. Et Resul
tat h era f er det da blevet, at den kem iske Industris Laboratorier i
alle Lande, passende betinget a f de økonom isk e Forhold hvorunder
Fabrikerne arbejder, har udv ik let sig til Arnesteder for kem isk Forsk
ning og til H jem sted for saadanne Specialstudier, for hv is Tusindtal
Statens Læ rean sta lter og v idenskabelige Institutioner kun i begrænset
Omfang kan give Plads.
I m aa lbev id st Søgen efter ny e Veje, ny e Stoffer eller ny e Egenska
ber hos kendte Materialer arbejder den m oderne Industris Labora to
rier m ed Opgaver, som i Dag m aask e kun er et Fata Morgana — i
Morgen en Realitet. V idenskabelig Inspiration, log isk Analogisering
og fantasipræget Forsøgstrang faar her L ov at udfo lde sig frit. Hver
Arbejdsmaade har sine Dyrkere, og alle drager de Resultater op a f
Prob lem ernes H ek sekedel.