FraSadolinsFarver

m r w w T '

M A L

kan i denne Forbindelse næ vnes den Form for indirekte Reklame,

S a d o -

LIN

H o l m b l a d

altid har ud fo ldet for sig se lv og for dansk Farve-

industri i A lm indelighed derved, at Fabriken er aaben for Besøg. Og det

er ikke noget helt ringe Antal Kunder, Studerende og andre In teres

serede, som i Aarenes Løb har beny ttet sig heraf.

S a d o l i n

H o l m b l a d s

Forhold til Reklamen har endnu flere Faser,

der kunde b e ly se s og give m o rsomm e Bidrag til den altid aktuelle

D eba t om Reklamen og det m oderne Erhvervsliv. F irmaets Etiketter,

som tegnes a f danske Kunstnere, dets D eltagelse i Udstillinger eller

Ivæ rk sæ tte lse a f D ekora tion skonkurrencer kunde tjene som Grundlag

for adskillige rek lam ep syko log isk e Studier, hv is Ak tualitet im idlertid

ikke kan tænkes at staa paa Højde m ed den, der i Øjeblikket er for

bundet m ed Fabrikens Dag- og Ugeb ladsrek lam e. Thi paa dette Om-

raade har

S a d o l i n & H o l m b l a d

i Løbet a f de sid ste Aar gjort sig

gæ ldende som Pionerer paa en Maade, hv is Fortræ ffelighed v e l næppe

illustreres bedre end ved Oplysningen om , at den i in teresserede Kredse

har form aaet at ud løse saa forskellige Fø lelser som Beundring, Tak

nem lighed , Skepsis og Forargelse.

Det var for ikke saa lang Tid siden a lm indeligt at betragte Averte- Da9- °a

ring a f industrielle Konsum varer som en Opgave, der næ rm est m aa tte ^¡jea^*ds

paahv ile Forhandlerne. Det er derfor forstaaeligt, at en Reklameindsats

gennem Dagspressen som den,

S a d o l i n

H o l m b l a d

i de senere Aar

har gjort, m aa tte give Anledning til d ivergerende M eningstilkendegi

velser. Man regnede m ed dette Resultat paa Forhaand og haabede paa

den Virkning, der i sa lg smæ ssig H en seende forlængst er konstateret.

Men for A lm enheden har Motiverne til

S a d o l i n

H o l m b l a d s

Re

k lam efelttog iøvrigt større In teresse end Virkningerne heraf.

Kort fortalt var Stillingen indenfor den danske H andel m ed Farver,

Lakker og Fernis for blot faa Aar siden den, at m an brugte den danske

Industris Produkter — m en ofte uden at Oprindelsen eller Fabrikan

ternes Navne var Offentligheden bekendt. Den Tillid, Forbrugerne uvil-

kaarligt har til det kendte Navn eller Mærke, kom saa led e s kun i ringere

Grad dansk Industri til gode, m en b lev — i mange Tilfæ lde uberettiget —

tildelt uden landske Varer. Og i Betragtning a f den Rolle, Begrebet