45 / 152
Vesterbro, og at de to-værelses lejligheder - som gennemsnitlig havde
samme beboertal i begge bydele - i højere grad var præget af logerende
på Vesterbro. Dernæst tyder det betydelige antal logerende allerede i to
værelses lejligheder måske på, at smedene og maskinarbejderne på
Vesterbro var mindre velstillede end deres kolleger på Christianshavn.
Arbejdere fra provinsen præger Vesterbro.
Spørgsmålet om maskinarbej
dernes årsfortjeneste på Christianshavn og på Vesterbro skal vi senere
komme tilbage til. I nærværende sammenhæng er det ikke uden interesse
at fremhæve, at rekrutteringsgrundlaget for Smede og maskinarbejdere
var forskelligt i de to bydele. På Vesterbro blev de i højere grad
rekrutteret fra provinsen.8
Tabel II 7.
Smedenes og maskinarbejdernes fødesteder (1880)
Christianshavn
Vesterbro
Antal
pct.
Antal
pct.
Født i København
198
50% 64
43%
Født på øerne (udenfor Kbhvn.)
116
30% 54
36%
Født i Jylland
21
5,5% 16
10,5%
Født i udlandet (incl. Slesvig)
53
14,5% 16
10,5%
I alt
388
100,0% 150
100,0%
Medens halvdelen af smedene og maskinarbejderne på Christianshavn
var født i København, var det på Vesterbro kun tilfældet med 43 pct.
Omvendt var her 46,5 pct. født i provinsen, hvorimod det på Christians
havn kun var tilfældet med 35,5 pct. Det var tilsyneladende navnlig
tilflyttere fra provinsen, som slog sig ned i det nybyggede Vesterbro.
Endelig kan vi tilføje, at de udenlandske arbejdere - herunder dem, der
var født i Slesvig - spillede en større rolle på Christianshavn end på
Vesterbro. Ikke mindst B&W var en arbejdsplads, som tiltrak arbejdere
også udenfor landets grænser.
Det var navnlig de større virksomheder, der beskæftigede udenlandsk
arbejdskraft. Det ses klart af følgende tabel, som anfører fødesteder for
medhjælpere ved jernstøberier og maskinfabrikker p .d.e.s. og hos sme
demestre p.d .a.s i København i 1882.9
42