253 / 283
— 249 —
salte efterhaanden b liv er op b ru g te o g m aa erstattes
m ed nye.
H u rtig vo k sen d e P lan ter m aa ofte omplantes,
medens lan gsom t vo k sen d e kun b ehø ver at omplan
tes h v e r andet eller tredie A a r . M an k an g a a efter
den R e g e l, at en B lom sterplante først sk al omplan
tes, naar B lom sterjorden h elt er genn em vo k set med
R ø dd e r. F o raa re t er den b ed ste T id til Om plan t
ningen, det vil sig e den T id , da den hidtil h vilende
P lan te b e g y n d e r paa n y U d v ik lin g .
D e tte gæ ld er
d o g kun i ren A lm ind eligh ed . L ø g o g K n o ld væ k ste r
om planter man bed re sent paa E fteraa re t eller om
V in teren . P lan ter, der vo k ser m e g e t hu rtigt, f E k s.
Calceolarien, B ego n ien o. s. v., maa h v ert A a r om
plantes flere G an g e, saa ofte som Potten s Jord er
genn em træ vlet m ed R ø dd er.
V e d Om p lan tn in g sk al man i F o rvejen h a ve
fu g te t P o ttern e g o d t med V an d .
V e d u rte a g tig e
P lan ter k an man nappe de }Mre, løst siddende
Sm aarødder a f; v e d and re V æ k s te r tør man ik k e
skæ re i de sunde R o dd e le . D erim od afklipp er man
m ed en sk arp S a k s alle raadne R o d d e le (de, der ser
sorte ud indvendig). A f V ig tig h e d er det, at man
ved Om plan tn ingen først sæ tter m e g e t tørre R ø d d e r
en ko rt T id i s v a g t lunken t V an d , for at de kan
b lød gø res o g ik k e visne hen efter Omplantningen .
F ø r man omplanter, læ g g e r man nederst i P o t
ten, man vil b ru g e, et eller flere P o tteska a r, som
k an b e sk y tte A fløb sh u llet mod Forstoppelse o g b e
v irk e et let V an d afløb .
D erp a a læ g g e s et L a g af
den passende Jordbland ing, o g nu anb ringes R o d e n
saaledes, at den intetsteds try k k e s eller klemm es.