IO I
sin Kultur berømte Landbefolkning og dets valgte Repræsen
tanter i Menneskealdere forhindret udført.
B e h a n d l i n g af C h o l e r a s y g e ma a i nd r e t t e s e f t er
S y g d o m m e n s S p r e d n i n g o g Fo r l øb unde r Ep i d emi e n .
Cholera er, med Hensyn til Smitteoverførelse, meget
forskellig fra flere andre smitsomme Sygdomme, f. Ex. Kopper.
I Modsætning til denne Sygdom , er Faren for Smitte ved
Berøring af en Syg ringe hos Cholera. Læger og Syge-
pleiersker og Andre, som kommer daglig i Berøring med
Cholerasyge, bliver ikke angrebne forholdsvis i større Antal
end Stedets øvrige Befolkning. Ogsaa med Hensyn til Spred
ning og Forløb er disse Sygdomme meget forskellige. En
Koppeepidemi voxer sædvanlig ved at Sygdommen breder
sig jævnt fremskridende fra det angrebne Sted, men i Cholera-
epidemierne gør Sygdommen Spring, saaledes at den, medens
den er i fuld Gang i en Del af Byen, pludselig viser sig i
fraliggende Kvarterer. En Koppeepidemi voxer langsomt
til sit Højdepunkt, som den sædvanlig først naaer efter
Maaneders Forløb; men en Choleraepidemi tiltager saa hurtigt,
at Højdepunktet kan være naaet nogle Uger efter dens
Begyndelse. Dette Forhold er meget tydeligt anskueliggjort
i en fortrinlig Afhandling af Stockholms første Stadslæge,
Dr.
L i n r o t h 1),
i hvilken Afhandling i Kurver er sammen
stillet en Koppeepidemi i Stockholm 1873—74 og en Cholera
epidemi sammesteds 1866. Medens Koppeepidemien brugte
23 Uger for at naa sit Høideprmkt, havde Choleraepidemien
naaet sit ved 5. Uge; og det bemærkes at den, udgaaet fra
et Skib i Havnen, allerede anden Uge havde spredt sig
over hele Staden og omtrent samtidig naaede sit Høide
punkt i Stadens forskellige Dele.
De Erfaringer, som efterhaanden er bievne opsamlede
med Hensyn til Cholerasygdommens Smitteforhold og Cholera-
4
Folksjukdommarnes uppkomst och utbredning. Stockholm 1884.