GammeltOgNyt

I 3 9

mænds, er han dog hverken Købmand, Haandværker eller

Forretningsmand. For Følelsen og Bevidstheden af at være

Læge kan han ikke befri sig eller blive befriet ved Paavirk-

ninger udefra, hvor kraftige og imponerende de end maatte

være, ligesaa lidt som ved Tvang. Lægens Følelse af per

sonlig Selvstændighed og Ansvar kommer ikke blot tilsyne

i hans daglige praktiske Virksomhed; den gør sig ogsaa

gældende i Opfattelsen af hans Forhold til hans Stand.

Lægeforeningen, som omfatter de fleste danske Læger,

har udrettet meget til Fordel for disse, ved Tilveiebringelse

af Overenskomster med Sygekasser og lignende Forhold.

Dette maa erkendes og i høi Grad paaskønnes af enhver

Læge. Derimod kan næppe alle Læger have Sympati fol

den Opgave, som Foreningens Bestyrelse har optaget, at

tilveiebringe etiske Vedtægter, til Regulering af Forholdet

mellem Lægerne indbyrdes, og mellem disse og deres Pati

enter.

Gennemførelse af disse Vedtægter er ikke mulig

uden føleligt og pinligt Indgreb i Lægernes personlige Selv

stændighed, og den kan medføre Krænkelse af hans person

lige Forhold til hans Patienter og endog komme til at berøre

hans Følelse af Ansvar ligeoverfor Patienterne. Rigoristisk

Gennemførelse af saadanne Vedtægter er uheldig, fordi dette

kan være et Bidrag til at svække Lægernes Følelse for

personlig Selvstændighed og Ansvar, uden hvilken Følelse

ingen Læge værdigt kan udføre sit gode og ædle Kald.

Det kan ogsaa virke forstyrrende paa Publikums Opfattelse

af Forholdet til Lægerne og forlede det til at betragte disse

som Handlende eller Haandværkere, med hvilken man har

gjort op, naar man har betalt Regningen.

Lægen hører, efter sin sociale Stilling, til den dannede

Middelstand. Ligesom han, ved sin praktiske Virksomhed

kan være fri for de Fattiges Bekymringer og Fristelser, er

han, paa den anden Side, af Hensyn til sin fortsatte Udvik

ling, nødsaget til at anvende megen Tid paa Arbeide i