GammeltOgNyt

Den senere Choleraepidemi i Hamburg 1892, med dens store

Dødelighed, frembragte vel nogen Betænkelighed, men man

trøstede sig med, at Hamburgerne ikke havde forstaaet at

benytte Videnskabens store Fremskridt.

Blandt de Paamindelser, Byen fik efter Choleraepidemiens

Ophør, kom en tilfældigvis gennem mig.

Jeg var af Fattigdirektionen bleven ansat som Distrikts

læge i et Distrikt, som strakte sig fra Rigensgade til Stadens

Grændse ved Slukefter. I denne Egenskab blev jeg 20. Sep

tember 1855, altsaa 2 Aar efter Epidemiens Ophør, hentet

til en Kone i Klærkegade 430. Hun led af pludselig opstaaet

Diarrhoe og Brækning, heftige Smerter og betydelig Mathed.

Hun fik Sygeseddel til Hospitalet, som Manden næste Morgen

bragte ind paa Frederiks Hospital. Han var 28 Aar og

fuldstændig rask, da han gik hjemme fra. Da han kom til

bage, omtrent Klokken 10 Formiddag, følte han sig saa

kraftesløs, at han maatte lægge sig i Sengen, ved Siden af

Konen; han fik gentagne Brækninger og Diarrhoe af ris

vandlignende Udseende. Da jeg kom, Klokken 12, var han

et fuldstændigt Billede af en Cholerapatient, med indfaldet

Ansigt, spids Næse, dybtliggende, matte Øjne, blaalig Farve

af Næse og Læber; Ansigtet udtrykte stor Angst og han

skreg af og til høit over Smerter i Hjertekulen og i Benene,

medens han iøvrigt laa klynkende med hæs og svag Stemme.

Saavel hans Hud , som den Luft han udaandede, var kold,

ligesom Tungen , der var bleg. Han var fuldkommen ved

Bevidsthed og forlangte at komme paa Hospitalet. Konen

blev, saaledes som det var forberedt, bragt til Frederiks

Hospital, og Manden blev ført til Almindeligt Hospital.

Han blev indlagt i en Kælderstue i en Seng i Række med

Patienter lidende af andre Sygdomme, da Cholera ikke var

kontagiøs, og døde om Eftermiddagen Klokken 6. Obduk

tionen gav samme Resultat, som var fundet ved Sektion af

de mange Choleralig 2 Aar iforvejen. Der viste sig derefter