S_FrederikIIIOgHansSamtid

Danmarks berømteste

Statsmand, var fedt den Md©

August

10215 i Kj«b©ali&v«

a f

borgerlige Foræ ldre

heed

egentlig Schumacher; hans Fader Joachim Schumacher

var V inh an d ler

og boede paa det nordre Hjlirne af Stere-Kjabtnagerg&dte ©g

Løvstræ de, hvor der endnu er Y iinkjæ lder; hans

Moder heed

Marie Mettifeld, Da

han

tidlig

røbede

store Anlæg, blev lian sat i Kjøbenhavns offentlige Skol«, og'

gjorde lier i kort Tid saa overordentlig Fremgang, at han kun

var

12 Å a r

gammel, da han blev Student.

E fter

sin Faders

Dtid

kom ha« i Huset hos

Sjæ llands Biskop Jesp er Brochtnand, der

var gift med hans Søskendebarn* Her

blev Kong Frederik III. opmærksom paa den med Evner

øg

Kundskaber saa

sjelden udrustede Yngling og lod ham reise

udenlands, livorpaa han, efter fei'St at'

have tag et theologisk Examen og holdt Dimisprædiken, i 6 Å ar

besigt©

de be

røm teste Universiteter i Tydskland, Holland, England,

Frankrig og Italien

ug ved

Siden af de forskjellige Videnskaber med særlig Flid lagde sig efter Statskunsten,

Han kom netop tilbage paa den T id, da Statsforandringen foregik 1660, og som

S ecretair hos Geheimeraad Holger Vind var han saa heldig

at Isse et vigtigt

Statsspørgsmaal paa en for Kongen tilfredsstillende Maade, hvorefter Frederik lll,

gjorde ham til Caneellisecretair og gav ham Opsyn baade

ovor Qeheimearehivet eg

det nylig stiftede kongelige Bibliothek, ja endog overdrog ham a t udarbeidi Konge

loven; snart efter blev han udnævnt til

første Cancelli-

Gabinetsseoretair.

Under Christian V.

steg Schumacher hurtigt — tvertimod den døende

Konges

Anbefaling til sin Søn: »Gjør en stor Mand af ham , men gjør det langsomt« —

fra den ene Værdighed til den anden: allerede 1671 blev han ophøjet i Adel

standen med Navnet Griffenfeld og Geheimeraad, og var blandt de første 10

R iddere a f Danebrog; den 26de November 1(573 blev han udnævnt til 0 antal er.

E lefantridder og Greve med Grevskab i Norge (ved Tønsberg), og det næste

Åar

blev han efter Cantsler R eetz’s Død S to rcan tsler, tørste Assessor (Justitinrius) i

H øiesteret og Patron for Universitetet. E t'terat Griffenfelds unge Hustru Katharina

N ansen, en Sønnedatter af den bekjendte Hans Nansen, var død i sin første

Barselseng 1672, havde det kun beroet paa ham selv a t blive

en augustenborglk

Prindsesses Gem al,

men han afslog dette glimrende Parti og skaffede sig derved