Kraks Vejviser 1925 del 1

II — 94

Keal-Register for Kjøbenhavn

Tilslutning tilA s s u r a n c e -C o m p a g n i-

e t B a lt i ca (se denne Art,).

Aktiekapital: 2,000,000 Kr.

Bestyrelse:

Højesteretssagf. Frits B ii 1ow, K. p. p .;

Konsul Erik S TI e n i u s, K. DM. p. p .;

Direktør Max N ie ls e n :

Skibsreder Arne S c h m ie g e lo w ;

O verretssagf. P T h e i s e n.

Adm. Direktør:

Max N ie ls e n.

Bandy Union, Dansk.

Formand: Gross.Vilh.

H a stru p , Jacobys Allé 23 IS J) 4434.

Banerytternes Klub,

(B. K.) stiftet 12. Novbr.

1896; optager aktive og passive Medlemmer

a3K r. pr. V2Aar. Formand: Aage O lsen ,

St. Jørgens Allé 2' 00. Kasserer: F H olm 

gren , Norasv. 10 Charlottl. Jj) Ordr. 2367.

Banerytternes Understøttelsesforening

hjæl

per tilskadekomne Ryttere og optager i

aktive og passive Medlemmer a 150 Øre

pr. Kvartal og 2 Kr. pr. Aar. Formand:

V A Hj orth , Revalsg. 1 Ri! $) Cent.8599.

Kasserer: Aage O lsen , St. Jørgens Allé

2> (S.

Banken for Lyngby og Omegn,

Lyngby,

D Lyngby 22 (9-2, 51/2-7 (Lørd. til 9)).

Formand: Læge JL em c h e , li.; adm.

Direktør: Sagf. Vilh. R asm u ssen .

Bankforeningers Fællesdelegation, Danske,

Drejøg.2'ii stiftet 3. Nov.1919, er en Fælles

repræsentation for do kjebenhavnske Ban

kers Personale foreninger og Provinsbank

funktionærernes Centralforening. Formand:

Fuldmægtig i Handelsbanken P B o je s e n

® St. 1673; Sekretær: Fuldmægtig li

K s e ste l J} Gh. 3194x; Forretningsfører:

Bankassist. A OIs en ® Tg. 1068v.

Banktilsynet

fører Tilsyn med Over

holdelsen af de Forskrifter, der er givet for

Bankerne ved Lov Nr. 541 af 4. Okt. 1919.

Det paahvilerBanktilsynet at foretage jævn

lige Undersøgelser af de enkelte flankers

Virkemaade og Forhold.

Bankinspektør: P T H a ld , R., Kontor

Kong. Nyt. 22 E f) Cent. 5502 & 5527.

Baptistmenighedens Kirker i Kbhvn.:

F red sk irk en , Howitzv. 10El, indviet 11.

April 1897.

Præst: P Gr aru p.

K r istu s k ir k e n , Baggesensg.7 IS, ind

viet 13. Okt. 1867.

Præst: M J ø r g en sen .

S a lem s k a p e lle t, Islandsg. 5 RU, ind

viet 30. Okt. 1887.

Præst: Chr. Somm er.

S io n s k a p e lle t, Bagsværdv.29 ,Lyngby,

indviet 31. Okt. 1897. Præst: M J ø r g e n 

sen.

Barber og Frisør Laug,

Kbhvns, Falkoner

allé 32 El. Formand: J CAnd ersen § N

1023x. Kasserer: Viggo O lsen , Nansensg.

24 E f By 5359y, Træffetid 9-11.

Barnets Hus,

Adr. Rødovre. Formand for

Komitéen: Forstander Vilh. R asm u ssen ,

MF., Holmbladsvænget 124 [C].

Baronessens Hvile- og Rekonvalescenthjem

for Sygeplejersker og dermed ligestillede

Kvinder, Svanninge Bakker pr. Faaborg.

Statsanerkendt for Sygekassemedlemmer.

Formand: Baronesse S c h a ff a lit z k y de

M u ck a d e ll, Rødkilde pr. Ulbølle,Besty

rerinde : Sygeplejerske Frk. K J e pp es en.

Bedre Byggeskik,

se Landsforeningen.

Bedømmelses- og Voldgifts-Ret,

Den almin

delige paa Kbhvns Børs. Indleveringssted :

Børsens Sekretariat SI J) Cent. 5313.

Formand:JFro

st,R.DM.; Næstformænd:

O S k o v g a a r d -P e te r sc n ,R . ogV E ig t-

v e d. Sekretær: Overretssagf. M R a f f e n-

berg .

Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg,

Kbhvns

Indleveringssted: Børskontoret E DCent.2.

For K orn - og F o d e r sto fh a n d e le n .

Formand: V L und ; Næstformænd: J

S H an sen , R., M H e n r ic h se n , L P

W u lf f og Chr. J e n se n .

For Sm ørhand elen . Formand: H K lit-

gaar d, K. DM. ;Næstformænd: HPFIj erl-

H a n sen , R. og HM N oack ; Formand for

H a lt—Begr

Noteringsudvalget: H K l itg a a rd , K.DM.

For F røh and elen . Formand: Kai S ta l 1-

k n ech t; Næstformænd: Gustav H a g e ,

R. og PM Kaae.

For K a ffeh a n d e len . Formand: C L il -

lie n s c h io ld , K. DM.; Næstformænd:

■Louis M eyer, R. DM. og Georg S im o n -

s e n , R .

For J e r n - og M eta lb ran ch en . For

mand: Chr. S D ah l, R.; Næstformænd:

M H a u n str u p og L E 1s a s s, R.

F or K o lo n ia lv a r e h a n d e le n . For

mand : Ernst Mey er,R.DM.:Næstformænd:

Adolph T r ie r og S P o nt o pp id a n.

For Me 1hand e 1en. Formand: Ernst

Mey er, R.DM.;Næstformænd:Rud. M a d-

sen og Riels M orch.

Forannævnte Udvalgs Sekretær : Børs

inspektør S Ø rum h ed e, R.

Begravelse

Ligbrænding.

Ved B e g r a v e is er paa Folkekirkens Kir

kegarde (Lov af 19. April 1907), ved

hvilke Folkekirkens Præster medvirker,

skal Jordpaakastelse foretages overens-

stemm. med Folkekirkens Ritual. Præ

sten er ikke pligtig at holde Ligtale,

ej heller berettiget hertil imod de nær

mestes Ønske. Efter Begæring af den,

som har bestilt Begravelsen, kan den

fung. Præst tillade Lægmænd at tale i

Kirken, i Kapellet eller ved Graven, naar

Begæringen er fremkommen, forindenHand

lingen begynder. Folkekirkens Medlemmer

kan begraves paa Folkekirkens Kirkegaarde

og fra dens Kapeller uden Medvirkning af

Folkekirkens Præster (bo rg erlig B eg ra 

ve Ise), naar den afdøde ved en iTestaments-

form affattet Erklæring, der kan skrives paa

ustemplet Papir, har truffet Bestemmelse

herom. For at Erklæringen om at ville

begraves borgerlig kan tages til Følge,

udkræves, at den paagældende, da han (hun)

afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og

ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa-

dan en Erklæring afgives af Personer i Al

deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden

Forældres eller Værgers Samtykke fore

ligge. For Personers Vedkommende, som

ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække

ligt, at Forældre eller Værger skriftlig

begærer borgerlig Begravelse, naar de be

stiller Begravelsen.

Ved borgerlige Begravelser tillades paa

Begæring af den, som bestiller Begravel

sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner

og anden Højtidelighed, dog at intet maa

foretages, som strider imod Sømmelighed og

Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke

Jordpaakastelse. Ingen Tale maaholdes eller

Sang afsynges imod de nærmestes Ønske.

Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og

med Orden, paahviler den, der har bestilt

Begravelsen.

Aftale om borgerlig Begravelse træffes i

Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes

et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be

styrelse og ellersmed vedkomm.Sognepræst.

Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke

gaarde af Personer, der staar udenfor Folke

kirken, finder de ovenfor om borgerlige Be

gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva

rende Anvendelse.

Medlemmer af et anerkendt Trossamfund

eller et her i Landet bestaaende kristent

Trossamfund, der ikke har Statens Aner

kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for-

rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller

Ira dens Kapeller af Samfundets Præster.

Saafremt det ønskes, at der ved disse Be-

raveiser skal kunne foretages andet, end

vad der i Henhold til Bestemmelsen er

tilladt ved borgerlige Begravelser, eller

et andet Ritual end Folkekirkens Ritual

for Jordpaakastelse skal kunne benyttes,

kan dette tilstedes, naar Handlingen fore

gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og

Undervisningsvadenet godkendt Begra

velsesritual. De nærmere Regler for God

kendelsen af disse Ritualer fastsættesved

kgl. Anordning,

Paa Andragende fra en Kommunalbe

styrelse kan der af Ministeriet meddeles

Tilladelse til, at der i en Kommune paa

dennes Bekostning anlægges kommunale

Begravelsespladser med lige Adgang for

alle Kommunens Beboere til at blive be

gravede paa samme og for alle Trossam

funds Præster til at forrette Begravelser

der med Benyttelse af deres Trossamfunds

Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser

skal der af Kommunen opføres mindst eet

Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar

skal kunne overlades til Brug ved alle-

Begravelser, som foregaar paa Kommunens

Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal

staa ethvert Trossamfund aabent paa sin

Bekostning at opføre egne Kapeller paa

denne. Trossamfund udenfor Folkekirken

kan, naar de ønsker det, anlægge egne

Kirkegaarde eller Begravelsespladser med

Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg

m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler.

Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa

hvilke Begravelser kan foregaa paa

Folkekirkens 'Kirkegaarde, kan de for

nødne Regler gives ved kongelig Anord

ning, dog at der fremdeles saavel i Køb-

stæderne som paa Landet skal være Ad

gang til at faa Begravelser forrettede paa

Søn- og Flelligdage med Undtagelse af

første Juledag, første Paaskedag og første

Pinsedag.

L ig b ræ n d in g tillodes i Danmark først

ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre

matorium allerede i 1886 var opført af

Forening for Ligbrænding. I 1894 tillodes

gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er

Ligbrænding et kommunalt Anliggende,

der sorterer under Begravelsesvæsenet.

Samtidig overtog dette Krematoriet ved

Bispebjerg, der er opført 1907.

Forinden Ligbrænding kan finde Sted,

skal følgende A tte s t e r skaffes til Veje:

1. Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det

er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt.

Dokumentet kan være affattet paa ustemp

let Papir og oprettet enten for Notarius

publicus eller for to Vidner, der under

skriver til Vitterlighed og ved Paategning

udtrykkelig erklærer, at Opretteren er

ved sin Fornufts fulde Brug. Afgives Er

klæringen af en Person under 18 Aar, maa

der tillige foreligge Samtykke fra den eller

dem, der har Forældremyndigheden. For en

Person under 15 Aar kan Erklæringen afgi

ves af Indehaveren af Forældremyndighe

den, men Gyldigheden af en saadan Erklæ

ring bortfalder, naar Barnet overlever det

15de Aar. For BørnsVedkommende, der dør

før det fyldte 18de Aar, kan gyldig Bestem

melse om, at Liget skal brændes, uden for-

udgaaende Erklæring i den foreskrevne

Form tages af den eller dem, der ved Bar

nets Død havde Forældremyndigheden, med

mindre Barnet efter sit 15de Aar har til

kendegivet Ønsket om at dets Lig ikke skal

brændes. Var den afdøde ikke fast bosat

her i Landet, kan Ligbrænding finde Sted,

selv om foranstaaende Betingelser ikke er

opfyldt, saafremt Bestemmelse om L ig

brænding er truffet paa en efter hansHjem-

lands Lovgivning gyldig Maade.

2. Dødsattest fra den Læge, der har be

handlet den Afdøde under hans sidste Syg

dom.

3. Erklæring fra samme Læge om, at der

efter hans Skøn ikke er nogen Grund tul

Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved

en Forbrydelse. Er den Afdøde under sin

sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en

Læge, skal Dødsattesten og den nævnte

Erklæring være udstedt af Kredslægen (i

Kbhvn. Stadslægen) paa dét Sted hvor

Dødsfaldet er sket. Politiet kanderhos, naar

det finder Anledning dertil, altid kræve, at

den nævnte Erklæring skal være afgivet af

Embedslægen.

4. Attest fra Skifteretten om, at Døds

attesten (2) er forevist.

5. Attest fra Sognepræsten om, at Døds