litteraturens torttefufbe Q
5
ane far rnaatte flra6t
efter, at forføem ftg Hivets 9?øbvenbig(jeber,
fca Jan £verfen wilbc vare nogenS&ebrager, £>et#
ler efler 3>cnftonijh
#avbe man givet f amCeUigfeb til «t gavne
mere, faa (>aPbe t>ct ubenSvivl iffe varet fpilbt.
#an vi{ enbnu capitufere meb kongen om be
1600 Ovblr. aarltge Øe£a!t, fo'm vor afbøbe
(Eonferenceraab QRielfen jjavbe fom 35t6(iot^ecar/
veb kongens 'JpaanbsQM&ttotfef, og ba bette op*
fcranbte ganbffe meb (E§rifliattø6org, ftben
i
9)enfton til fin £>øb. $an vilbe capitulere paa
bet $aføe, og giue Jjcraf igien bet ^>al»e, nemlig
400 Dvbfr. til Slgerbtjrfningens gremme igesbre*
lanbets norbligfie Sanbe —• bog £an fører, at
feer ere faa mange, ber fave øpecufationpaabifle
1600
£RMr., faa lab bem fcefolbe bem! SDe
fa(be vel.fom fceboanlig i be Oligeres 2ob
,
flPtønt
1600
fattige funbe ferwb frietages fra ben trøf#
fenbe (gjctra|fat, og be funbe infcgaae i ginants*
<£affen, uben
9
va
6
at af Øiobemcftcrue. SDet er
e» ^ojfeif, at en-Æoug;, og
fengelig 9)er,
©
4
fon