170 / 372
I
at jeg Deraf funbe lette, bc jeg til6øD mig, af
ttiJbe betale ben af mit kmbebs ©age, for iffe
at »ære ©taten til bprDe, egQcmbeDe far kon*
gen et allenefte fFplbet mig, men enbog lo»et
mig, og i Dijfe $lar tiffeiibt mig jftiftlige JJorjtf*
ringer fra (Sancelict og fra flere kollegier, at jeg
jTulDe bringes i gorjlag. kronprinDfen jtger:
©et » a r ø g n b anbet, enbat f tel pe
mi g, f an fienbte mig, fom en meget
f l i t t i g , i nbf i gt s f u l b og arbeibfom
5)2anb. #an jtger: at jeg jfttlbe lettere fam
2lnføgningett, fan ttilbe anbefale Den*
SDa man er langfom i De kongelige kolle«
gier meb kjepebition, og ifær i ginantS;kollegio/
og^iDen nærmer jtg, at fan ttilbe reife til$pbj¥s
lanD, gaaer jeg op til fant, og beber, at erinbre
ginantøminijleren ferom, ba fan ellers lettelig
glemte bet. Cm Aftenen i mørfe, fontkronprinb*
fen reifte omborgenen, fom buDDet, og bragte
mig ginantg^kollcgii jlPiønne brett, unberffre#
ttet meD ©c^immelmans egen JpaanD, at fan S
SQUjeftæt a l l e rnaab i gf t fattDe refol*
2 3
#e*
*
6
5