OddFellowPalæetKjøbenhavn

over e t Em ne. B ag efte r v a r der D iskussion, hvo r ofte

G reven og G revinden som M id tp u n k t hv er sam lede sin

K red s om sig, og fra D iskussionen ovei d e t foreliggende

Em n e gled m an over til a t d rø fte Dagens b ræ nd end e

Spørgsm aal. E ng ang ved en saa d an D iskussion

R ousseau og W ieland — gik Bølgerne saa h ø jt, saa tilsid s t

S ta tsm in iste re n spøgende foreslog, a t der k u n skulde ta le

6 p a a eengang, for a t de and re 7 kunde høre el'tei. Væ rt

og Væ rtinde ejede begge en Gave til p a a en fin og ta k tfu ld

M aade a t drage selv den b eskedneste af Gæ sterne ind i

S am talen og give h am Lejlighed til a t frem sæ tte sine An

skuelser. M inisteren sørgede for a t komm e til a t ta le m ed

alle, saa enhver v a r glad over den forløbne A ften. I Sam

ta le rn e herskede den stø rste aandelige F rih ed . Ud p a a

A ftenen ku n d e d e t hænde, a t m an blev o p røm t og be

g y n d te a t danse, og G reven b e stilte Punsch . Gæsternes

A n ta l ku n d e n aa op til om k ring h a lv an d e t H und red e, og

ingen Dag gik hen, uden a t der v a r in d b u d t Gæster,

»mit Værelse er i Sandhed som en la te rn a magica«, siger

G revinden. E ller H u s e t ku n d e væ re fu ld t af liggende

Gæster, saa »der ikke b liver m ere P lad s til E rn s ts Sek retæ r

til Beboelse end B ib lioteket.« Men til l i d e r kund e d e t

b live for m eget for Greven, navn lig da h an b lev m ere til

Aars. G revinde C harlo tte, som v a r b lev e t h v irv le t vel

m eget ind i d et selskabelige L iv og vel ogsaa nok fo isto d

a t vu rd e re sin egen A and righed og K und skab sfy lde , kunde

slu tte lig ikke undvæ re selv a t spille en Rolle som M id t

p u n k t i den livlige og sp irituelle K onve rsation . D a kunde

d e t ud p a a A ftenen hænde, a t M inisteren, n a a r h a n vai

d ø d træ t af Dagens A rbejde og længtes efte r a t hvile ud

i Fam ilielivets F red , kom ned i G revindens K a b in e t, men

til sin Skuffelse fa n d t b aad e d e tte og Salonerne o p fy ld t af

Gæster. Og h an ku n d e til and re T id er træ ng e til a t udløse

sine rige T an k e r for sin Sekretæ r. D a kund e h a n gaa op

og ned ad G u lvet og ta le til denne »om alle de hø jeste