OddFellowPalæetKjøbenhavn

skulde til Gaden bygges regelmæssigt, og »Vinduerne være

af ens Højde og Flugt«. Den ydre Anledning til denne

storslaaede Plan var den Oldenborgske Kongestammes

forestaaende 300-Aars Jubilæum i 1748, og de Mænd, fra

hvem Ideen hertil oprindelig er udgaaet, er uden Tvivl

den som Beskytteren af Kunst og Videnskab højt for

tjen te Overhofmarskal,

Greve Adam Gotlob Moltke,

Kon

gens betroede Ven og Raadgiver fra Ungdommen, og Hof

bygmesteren

Nicolai Eigtved.

Den Bydel, der blev udlagt hertil, og som fra dens

Bebyggelse og helt ned til vore Dage har holdt sig som

Hovedstadens fornemste Kvarter, afgrænsedes af St. Annæ

Plads, Norgesgaden (siden 1877 Bredgade), Toldbodvej

og »Gaden ved Tømmerpladsen« (o: Ny Toldbodgade).

Omtrent dér, hvor nu de nordlige Palaiser ligger paa

Amalienborg Plads, laa der dengang en Pavillonbygning

med tilhørende Buegange, Staldbygninger, Orangerihuse

og Laurierhuse. Norden herfor laa Mønstrepladsen, hvor

Tropperne exercerede, sønden for laa en stor Have, anlagt

i fransk Stil med smukke Blomsteranlæg og Træbeplant

ninger, Springvand og Statuer. Den afsluttedes ud imod

St. Annæ Plads og Bredgade af en Kanal. Hele dette

Kvarter skænkede nu Kongen ved et Skøde af

. December

1749, udstedt til Overpræsident og Magistrat, til den kon

gelige Residensstad Kjøbenhavn. „Overpræsidenten, Borg

mestre og Raad skal paa de af Kongen ved Resolutioner

af 12. September og 16. Oktober s. A. meddelte Kondi

tioner udstede Adkomstbreve og give Skøder til de af

Kongens Undersaatter, som paa denne Plads og Grund

ville bygge, som de vedkommende derefter paa egen

Bekostning til Thinge kunne lade læse og beholde til

evindelig Arv og E je“ . Til de byggende bevilligede Kongen

30 Aars Frihed for Indkvartering af Grunden, fra 1751

at regne. Dog vilde Kongen forbeholde sig selv at træffe

Bestemmelse om, til hvem Skøderne skulde udstedes paa