8
skulde til Gaden bygges regelmæssigt, og »Vinduerne være
af ens Højde og Flugt«. Den ydre Anledning til denne
storslaaede Plan var den Oldenborgske Kongestammes
forestaaende 300-Aars Jubilæum i 1748, og de Mænd, fra
hvem Ideen hertil oprindelig er udgaaet, er uden Tvivl
den som Beskytteren af Kunst og Videnskab højt for
tjen te Overhofmarskal,
Greve Adam Gotlob Moltke,
Kon
gens betroede Ven og Raadgiver fra Ungdommen, og Hof
bygmesteren
Nicolai Eigtved.
Den Bydel, der blev udlagt hertil, og som fra dens
Bebyggelse og helt ned til vore Dage har holdt sig som
Hovedstadens fornemste Kvarter, afgrænsedes af St. Annæ
Plads, Norgesgaden (siden 1877 Bredgade), Toldbodvej
og »Gaden ved Tømmerpladsen« (o: Ny Toldbodgade).
Omtrent dér, hvor nu de nordlige Palaiser ligger paa
Amalienborg Plads, laa der dengang en Pavillonbygning
med tilhørende Buegange, Staldbygninger, Orangerihuse
og Laurierhuse. Norden herfor laa Mønstrepladsen, hvor
Tropperne exercerede, sønden for laa en stor Have, anlagt
i fransk Stil med smukke Blomsteranlæg og Træbeplant
ninger, Springvand og Statuer. Den afsluttedes ud imod
St. Annæ Plads og Bredgade af en Kanal. Hele dette
Kvarter skænkede nu Kongen ved et Skøde af
6
. December
1749, udstedt til Overpræsident og Magistrat, til den kon
gelige Residensstad Kjøbenhavn. „Overpræsidenten, Borg
mestre og Raad skal paa de af Kongen ved Resolutioner
af 12. September og 16. Oktober s. A. meddelte Kondi
tioner udstede Adkomstbreve og give Skøder til de af
Kongens Undersaatter, som paa denne Plads og Grund
ville bygge, som de vedkommende derefter paa egen
Bekostning til Thinge kunne lade læse og beholde til
evindelig Arv og E je“ . Til de byggende bevilligede Kongen
30 Aars Frihed for Indkvartering af Grunden, fra 1751
at regne. Dog vilde Kongen forbeholde sig selv at træffe
Bestemmelse om, til hvem Skøderne skulde udstedes paa