

194
justeringssteder og andre vedligeholdelsessteder uden for de farlige områder kan
afværge behovet for at fjerne afskærmninger i forbindelse med rutinemæssigt
vedligeholdelsesarbejde – jf. § 239: kommentarer til bilag I, punkt 1.6.1.
I andet afsnit i punkt 1.4.1 understreges det, at afskærmninger ofte kan beskytte mod
flere farer samtidig og skal konstrueres og fremstilles i overensstemmelse hermed –
jf. § 169: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1, litra f).
Afskærmninger og beskyttelsesudstyr beregnet til at beskytte udsatte personer mod
de bevægelige dele, der er involveret i maskinens processer, betragtes som
sikkerhedskomponenter, når de markedsføres særskilt – jf. § 42: kommentarer til
artikel 2, litra c), og § 389: kommentarer til bilag V.
1.4.2
Særlige krav til afskærmninger
§ 217 Særlige krav til afskærmninger
Kravene i punkt 1.4.2 finder anvendelse på afskærmninger som fastlagt i punkt 1.1.1,
med andre ord på de dele af maskinen, der benyttes specifikt til at give beskyttelse
ved hjælp af en fysisk afspærring – jf. § 169: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1,
litra f).
I henhold til maskindirektivet skelnes der mellem tre typer afskærmninger, nemlig
faste afskærmninger, bevægelige afskærmninger med tvangskobling og justerbare
afskærmninger, der begrænser adgangen. Generelt bør der monteres faste
afskærmninger, når der ikke er behov for eller ikke ofte er behov for adgang til det
område, der beskyttes af afskærmningen. Hvis der ofte er brug for adgang til det
område, der beskyttes af afskærmningen, monteres der bevægelige afskærmninger
med tvangskobling. Justerbare afskærmninger, der begrænser adgangen, kan
monteres for at beskytte mod de dele, der er involveret i maskinens processer, og
hvortil adgang ikke helt kan forhindres under drift. For så vidt angår valg af
beskyttelse mod risici forårsaget af bevægelige dele: jf. § 213 og § 214: kommentarer
til bilag I, punkt 1.3.8.1 og 1.3.8.2.
Kriterierne for valg af afskærmninger under hensyntagen til, hvor ofte der er behov for
adgang, og for afskærmningernes udformning er anført i standard EN 953
130
.
1.4.2.1
Faste afskærmninger
Faste afskærmninger skal fastholdes ved systemer, der gør det nødvendigt at anvende
værktøj for at åbne eller fjerne dem.
Fastgørelsessystemet skal forblive på afskærmningerne eller maskinen, når
afskærmningerne afmonteres.
Når det er muligt, må faste afskærmninger ikke kunne forblive på plads uden deres
fastgørelsesmidler.
130
EN 953:1997+A1:2010 – Maskinsikkerhed – Beskyttelsesskærme – Generelle krav til konstruktion
og fremstilling af faste og bevægelige beskyttelsesskærme.