Table of Contents Table of Contents
Previous Page  304 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 304 / 405 Next Page
Page Background

300

forbindelse med disse maskiner er stolens (ladets), byrdens og de eventuelle

kontravægtes bevægelse normalt ikke under operatørens konstante kontrol. De

foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge risikoen for personskade som følge

af berøring med stolen (ladet), byrden eller kontravægten, afhænger af

risikovurderingen. I nogle tilfælde, f.eks. ved kørsel ved høj hastighed, skal stolens

(ladets), byrdens eller kontravægtens bane være fuldstændig utilgængelig under

normal drift, enten som følge af placering eller ved hjælp af afskærmning. I andre

situationer, f.eks. ved lav hastighed, kan det være muligt at forebygge risikoen for

skader ved at montere beskyttelsesanordninger på stolen (ladet) – jf. § 347:

kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.8.3.

4.1.2.8

Maskiner, der betjener faste ladesteder

§ 344 Maskiner, der betjener faste ladesteder

Punkt 4.1.2.8 finder anvendelse på forskellige typer løftemateriel, der ikke er

omfattet af anvendelsesområdet for elevatordirektivet (direktiv 95/16/EF med

ændringer), enten fordi de ikke svarer til den definition af en elevator, der er fastsat

i elevatordirektivets artikel 2, eller fordi de er udelukket fra elevatordirektivets

anvendelsesområde i kraft af dette direktivs artikel 1, stk. 3 – jf. § 151:

kommentarer til artikel 24.

Maskiner, der betjener faste ladesteder, er maskiner, der er beregnet til at flytte

gods, personer eller både gods og personer mellem på forhånd fastlagte niveauer

eller etager i en bygning, en konstruktion eller en struktur. Maskiner, der betjener

faste ladesteder, omfatter f.eks. godselevatorer, byggepladselevatorer til gods og

personer, serviceelevatorer, der er forbundet med maskiner som f.eks. tårnkraner

eller vindmøller, og er beregnet til at give adgang til arbejdspladser, elevatorer i

hjemmet, løfteplatforme for bevægelseshæmmede personer og trappeelevatorer.

Maskiner, der betjener faste ladesteder, må ikke forveksles med maskiner, der er

beregnet til at kunne give adgang til positioner i en bestemt højde, og hvor indstigning

til og udstigning fra stolen (ladet) kun må ske på ét niveau (normalt ved

jordoverfladen), som f.eks. en- og flersøjlede arbejdsplatforme eller ophængte

arbejdsstandpladser, for hvilke kravene i punkt 4.1.2.8 ikke gælder.

Maskiner med begge de førnævnte funktioner, dvs. maskiner, der betjener faste

ladepladser, og som også kan anvendes som f.eks. en arbejdsstandplads, hvorfra der

er adgang til pladser i det område, som maskinen bevæger sig i, er underlagt kravene

i punkt 4.1.2.8, for så vidt angår de risici, der er forbundet med den funktion, der

indebærer betjening af faste ladesteder.

4.1.2.8.1 Stolens (ladets) bevægelser

Stolens (ladets) bevægelser på maskiner, der betjener faste ladesteder, skal være fast

styret undervejs til og ved ladestederne. Saksesystemer anses også for at være fast

styring.